Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
vante til at faa Ugelønnen udbetalt. De vil da med det samme
faa Deres Tilgodehavende.
Samtidig skal jeg imidlertid meddele Dem, at De
allesammen er antagne fra paa Mandag Morgen . . .“
Resten af Kornerups Tale druknede i kraftige Hurraraab
fra Arbejdernes Side, hvorpaa man steg i Land. Men hurtig
som Lynet opstod Spørgsmaalet: Men hvad saa med vor
Pensionsret? Vilde Firmaet stryge den, hvad det jo altsaa havde
gjort i visse Tilfælde, selv om det mest var, hvor der var Tale
om Enkeltmandsafskedigelser? Der sendtes strax en
Deputation til Kontoret med Forespørgsel til Direktør Hans
Burmeister, der imidlertid afgav den beroligende Meddelelse, at
der ikke vilde blive rørt ved Pensionsretten. Enhver vilde
beholde sine „gamle Rettigheder". Naturligvis var der stor
Jubel blandt Arbejderne over det Nederlag, Direktionen havde
hentet sig, og det kunde med Rette siges, at Arbejderne var
uden Skyld i det skete; men der var vakt en stærk
instinktmæssig Følelse af, at Maj-Demonstrationen, saaledes som den
formede sig til en Verdens-Demonstration, havde Udsigt til at
blive en mægtig Løftestang i Spørgsmaalet om Arbejdstidens
Forkortelse, hvortil der højligen trængtes. Denne Tro paa
Maj demonstrationen og det Haab, der var til dens Virkninger,
er ikke bievne beskæmmede. Den har været og er et Middel
til stadig at holde dette Arbejdernes Hovedkrav frem i første
Linie. Men der skulde gaa adskillige Aar hen, forinden
Arbejdsgiverne erkendte Arbejdernes Ret til at demonstrere.
Ved Overenskomsten indenfor Jernindustrien af Oktober
1910 sattes der imidlertid en Bestemmelse ind, hvorefter den
1. Maj er Fridag, hvor Arbejderne ønsker det. Nu strides vi
ikke mere om denne Side af Sagen.
Sommeren 1890 bragte Søfyrbødernes Strejke, den varede
ca. | Aar og tabtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
