Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Vil det nu gaa mig ligesaa? Dette maa naturligvis foreløbig staa
hen, men lad os endelig være klare over, at uden det mest inderlige
Samarbejde mellem Forretningsføreren (incl. Hovedbestyrelsen)
og samtlige Afdelinger og Medlemmer, vil vi næppe ret snart naa
frem til det Maal, vi foreløbig har sat os, nemlig bedre økonomiske
Livsvilkaar. Den Ring af Haardhjertethed, Brutalitet og
Uretfær-hed, som vi har imod os blandt Arbejdskøberne, trækker sig tættere
og tættere sammen. Man huske bare paa Fabrikanternes
Aarhus-Resolution. Konsekvenser deraf har vi foreløbig gaaende for fuld
Kraft i Hillerød, og vi maa være belavede paa flere lignende.
„Uden Kamp, ingen Sejr“, er en een Gang fastslaaet Devise;
hele Lønarbejder-Bevægelsens Karakter giver os Beviser nok for
denne Sætnings Sandhed, og lige saa umulig og haabløs det enkelte
Individs Kamp imod Kapitalen er, lige saa umulig og haabløs er
og-saa den enkelte, særlig da de mindre Organisationers Kamp mod
denne. Derfor har ogsaa Danmarks Smede og Maskinarbejdere
centraliseret Organisationerne, men skal der opnaas gunstige
Resultater for os gennem vor Centralisation, da er det først og
fremmest en Nødvendighed, at Forstaaelsen af dennes Betydning giver
sig Udslag i Offervillighed og Redebonhed til at skaffe de Midler
tilveje, der behøves, naar man vil vente sig et for Arbejderne gunstigt
Resultat af Kampen.
Naar det her fremførte forstaas af alle, og der handles derefter,
da har det mindre at betyde, om denne eller hin Mand er
Forbundets højst betroede Tillidsmand, og dets Magt og Anseelse beror
da paa, om Medlemmerne staar enige og solidariske om de Krav,
de stiller, og sætter alt muligt ind paa at skaffe de nødvendige
Midler tilveje, saa vi ikke skal tvinges til at opgive Kampen paa
Halvvejen, thi Kampen føres jo ikke mellem Forretningsføreren og en
enkelt Kapitalist, men af hele Forbundet mod de Arbejdskøbere,
der ikke vil anerkende vor Medbestemmelsesret ved Fastsættelsen
af Arbejdsvilkaarene.
Jeg anmoder derfor Medlemmerne om at opfylde deres
Forpligtelser i pekuniær Henseende og vise mig den samme Tillid, der
har været min Forgænger, Hr. Hurop, til Del; da ligger ingen
Opgave over vore fælles Evner og Kræfter.“
Den 21. November 1892 vedtog et Fællesmøde af
Bestyrelserne for De samvirkende Fagforeninger i København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
