111 slag til fremtidige Løn- og Arbejdsvilkaar paa samtlige Vognfabrikker, Grovsmede- og Beslagsmedeværksteder i København og paa Frederiksberg. Fordringen lyder paa 30 Øre i Timen som Mindsteløn, Afskaffelse af Søndagsarbejde samt en Ekstrabetaling af 50 pCt. for Overarbejde og endelig Afskaffelse af Akkordbetalingen paa Beslagsmedeværkstederne. Formanden bad i den Anledning Afdelingerne om at holde sig parate til Indbetaling af Strejkebidrag. Arbejdet nedlag-des derefter Lørdagen den 17. Marts, men forinden var Fagforeningens Fordring underskreven af 62 Smedemestre og Vognfabrikanter. Den største Del af disse var Beslagsmedemestre, hvor Sagen nærmest drejede sig om Afskaffelse af Søndagsarbejdet. Dermed var man i Orden for Beslagsmedenes Vedkommende, og dermed var ogsaa Strejken faktisk vunden i næsten samme Øjeblik, som Arbejdet var nedlagt. Det Antal Arbejdere, som kom til at deltage i Strejken, androg 75, men dette Antal var omkring d. 19.—20. Marts svundet ind til 30—40. Den 22. Marts holdt Mesterforeningen Generalforsamling, hvor det ligeledes vedtoges at gaa ind paa Fordringerne, saaledes som de var fremsatte d. 27. Januar, og dette meddeltes Fagforeningen den 24. Marts, hvorefter der holdtes Generalforsamling i denne, og Arbejdet optoges Dagen efter paa 9 Værksteder. I Maj udbryder den berømte Strejke hos Chr. Andersen, Fabrikken „Svendborg11 i Svendborg, hvilken medførte en meget lang Blokade. Konflikten afgøres i Maj saaledes, at en Voldgift oprettes mellem de samvirkende Fagforeninger og Industriforeningen i Svendborg. Voldgiften kom til det Resultat, at Chr. Andersen skulde betale mindst 25 Øre i Timen til dem, der havde været 5 Aar ved Faget, men da