Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
der havde vist ukollegial Opførsel. En Repræsentant for
Hovedbestyrelsen havde sammen med Formanden for
Københavns Afdeling I, Niels Larsen, forhandlet med Firmaet
og Fabrikantforeningens Formand, og der forelaa nu et
Tilbud fra Fabrikantforeningens Bestyrelse om, at alle de
Strejkende kunde komme i Arbejde igen Mandagen den 10.
December, naar Hovedbestyrelsen vilde indrykke en
misbilligende Erklæring om Strejken i Social-Demokraten. Dette
sidste skete, og den 9. December indeholdt Social-Demokraten
følgende:
„Den hos Firmaet F. H. A. Petersen og Ludvig Christensen
stedfundne Arbejdsnedlæggelse, som er sket uden forudgaaende
Forhandling med os, betragtes som Forbundet uvedkommende og
billiges ikke. Arbejdet vil blive genoptaget førstkommende
Mandag Morgen."
Arbejdet genoptoges nu, og Mortensen, som var Stridens
Æble, havde tilbudt frivilligt at fortrække, mod at Forbundet
hjalp ham med Penge til at rejse til Amerika for. Af
Regnskabet fremgaar, at han modtog 60 Kr.
Nye Afdelinger er i Aarets Løb stiftede i et Antal af 13,
nemlig i Assens, Faaborg, Fredericia, Nakskov, Næstved,
Nørresundby, Nykøbing Sj., Ringsted, Herning, Lemvig,
Thisted, Ribe og Korsør. Ved denne Bevægelse skabtes der
nyt Mod hos de unge Svende, som ikke længere er villige
til at lade sig byde 1| à 2 Kr. om Dagen eller 4—5 Kr. om
Ugen og Kost og Logi. Man begyndte at føle, at der i
Organisationen laa en Magt til at skabe sig bedre
Arbejdsbetingelser, og de Mange, der forhen dorske og sløve fandt sig i
alt, tog nu hellere Ranselen paa Ryggen. Man vidste jo, at
der var Støtte igennem Forbundet og Rejsekassen, ja man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>