Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
der alle Omstændigheder for lille, og det lykkedes ogsaa at
erhverve nye, rummelige Lokaler i St. Pederstræde 45, St.,
hvor Forbundet fik 2 Værelser til sin Raadighed, et for
Formanden og et for Hovedkassereren.
Det varede imidlertid ikke ret længe med Glæden over det
nye „flotte" Kontor og de gode organisatoriske Resultater, thi
Fabrikanterne stillede sig hver Gang, der forelaa den mindste
Rørelse fra vore Medlemmers Side, saaledes an, at det maatte
komme til Konflikt. Krævedes der Forbedringer, eller
etableredes der en Strejke, saa var det lige meget, om denne var
nok saa berettiget med Henblik paa de usle Lønninger eller
andre Forhold, man nægtede overhovedet at forhandle, og var
der først Strejke, saa kommanderede Fabrikanterne stadigvæk
„Arbejdet genoptaget" under Trusel om ellers at lave
Lockout.
Vore Kolleger i Odense og Slagelse stillede nu hver for sig
nogle mindre betydende Lønkrav, men da de ingen Vegne
kunde komme, fik de Hovedbestyrelsens Sanktion til Strejke,
og samtidig var Hovedbestyrelsen fast besluttet paa denne
Gang ikke at ville bøje sig for Fabrikanternes Kommando om
Arbejdets Genoptagelse, vel vidende at et saadant Standpunkt
rimeligvis atter vilde medføre Lock-out. Vi skal ikke her, da
det vil føre for vidt, skrive Lock-outens Historie i sine
Detailler. Hvem som maatte have Interesse af at studere
Enkelthederne nærmere, kan gøre det ved at se Fagbladene og
Beretningerne fra den Tid. Vi skal derfor indskrænke os til
at notere enkelte Fakta og Resultater samt optrykke nogle af
de Dokumenter, som har størst Betydning, til Belysning af,
hvad der skete dette Aar.
Tiden mellem Marts-Lock-outen og den store Lock-out gik
foruden med Kongres med at forhandle om en Ændring af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
