158 borg samt en Strid hos Brandt i Odense. Af disse Punkter har det kun særlig Interesse, hvad der skete med Lønkravet i Svendborg. Fabrikant Lange tilbød efter en kort Forhandling at forhøje Gennemsnitslønnen paa sin Fabrik til 30x/6 Øre, som var det af den Madvigske Voldgiftsret nogle Maaneder i Forvejen fastsatte Gennemsnit for Odense og Slagelse. Hovedbestyrelsen tog imod Tilbudet, thi det betød intet mindre, end at der gennemgaaende blev lagt 4 Øre paa samtlige Arbejderes Timelønninger paa denne Fabrik. Saaledes stod altsaa Lønningerne endnu i 1898 i Provinserne. Dette Fællesmøde med Fabrikanterne, hvilket afholdtes paa Hotel Dagmar i København, var det sidste inden H. P. Hansens Fratræden. Den 20. April godkendte Hovedbestyrelsen en Overenskomst, der under Formandens Fraværelse var afsluttet mellem Hovedkasserer Vald. Olsen og Direktør Kiehn paa Aktieselskabet „Vulkan" i Maribo. Efter denne forhøjedes alle Lønninger under 30 Øre med 2 Øre og alle Lønninger over 30 Øre med 3 Øre pr. Time. Paa sit Møde den 3. Maj dette Aar kunde Hovedbestyrelsen godkende de med Aktieselskabet Burmeister & Wain afsluttede Overenskomster paa Anmodning fra Københavns Afdeling I samt Skibssmedeforeningen. Navnlig sidstnævnte Afdeling havde i lange Tider gennem J. A. Hansen ført Underhandlinger med Firmaet, hvilke nu endelig var kronede med Held. I 1895 havde dette Firma faaet en ny administrerende Direktør, den tidligere Direktør paa Statens Orlogs-værft. Kommandør K. C. Nielsen. „Kommandøren", som han i daglig Tale kaldtes, var en Ven af Tietgen, som, forinden han under den store Konvertering af Statsgælden blev uhelbredelig syg (tungsindig), havde formaaet Kommandø