Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Repræsentantskab. Lovparagraffen om Repræsentantskabet,
der var H. P. Hansens, var lidt knudret i sin første
Affattelse. Vi tænker her paa Bestemmelsen om, at „uden
Repræsentantskabets Samtykke kan Hovedbestyrelsen ikke lade
en Lock-out indtræde“. Den vakte ofte siden nogen
Munterhed, men vi vidste jo alle godt, hvad der var ment.
Repræsentantskabet er da ogsaa i sit Inderste saa demokratisk, som
nogen kan forlange det i denne Form, som det har bibeholdt
indtil nu — bortset fra en Ændring i 1911, hvor 2—3 større
Afdelinger faar flere Repræsentanter, og hvor de smaa
Afdelinger under 20 Medlemmer ogsaa faar Lov til at sende en
Repræsentant, altsaa en Udvidelse. Loven eller
Hovedbestyrelsen bestemmer nemlig ikke noget om, paa- hvilken Tid eller
paa hvilken Maade Afdelingerne skal vælge deres
Medlemmer til Repræsentantskabet. Dette bestemmer man i
Afdelingerne, eventuelt for hvert enkelt Møde.
Vort Forbund var ved denne Lejlighed for første Gang
temmelig velsitueret. Vi havde i 1897 sat Kontingentet op
til 60 Øre pr. Uge, hvoraf de 45 Øre gik i Hovedkassen,
og dette havde bevirket, at vi ved Kongressen i 1899 ejede en
Formue paa et Par Hundredtusind. Dette paavirkede
naturligvis Stemningen, og bl. a. vedtog man at sætte
Arbejdsløshedsunderstøttelsen op fra 1 til 2 Kr. pr. Dag i de første 35
Dage af et Kalenderaar, i de andre 35 Dage bibeholdtes den
hidtidige Krone pr. Dag. Samtidig gav man
Hovedbestyrelsen den Opgave at reducere Understøttelsen, naar
Kassebeholdningen i Understøttelseskassen gik ned til under 10.000
Kr. Dette var en mindre behagelig Opgave for
Hovedbestyrelsen, da det var absolut givet, at den første
Arbejdsløshedsperiode hurtigt vilde bringe vor Kassebeholdning ned
under det nævnte Minimum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>