Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
For at styrke Hovedbestyrelsen og som en Art Godkendelse
af de foretagne Køb af Ejendom samt af Aktier i en
halv Snes Maskinfabrikker gav man Lovene en Tilføjelse om,
at „Hovedbestyrelsen kan forbinde Forbundet under Ansvar
for den førstkommende Kongres". Samtidig stod der i
Paragraffen om Oprettelse af Repræsentantskabet, at
Hovedbestyrelsen ikke uden Repræsentantskabets Samtykke kunde
„behefte Forbundet med Gæld". Hvad dette betød, bliver næppe
nogensinde helt opklaret, men det maa vist forstaas saaledes,
at Hovedbestyrelsen skulde omgaas fornuftigt med
Forbundets Penge og ikke i nogen Situation kunne søge at redde
sig ved Laan eller lignende Transaktioner uden at spørge den
højere Instans, som Repræsentantskabet er.
Paa Forslag af Julius Christensen, Københavns
Afdeling I, vedtog Kongressen at erklære sig for Akkordarbejde.
Derimod forkastede man et Forslag fra samme Haand,
gaaen-de ud paa at optage ikke faglærte Arbejdere som Medlemmer
af vort Forbund. Endelig vedtog Kongressen paa Forslag af
H. P. Hansen en lang Resolution om vort Forhold til de
ikke faglærte Arbejdere, et Forhold, der paa det daværende
Tidspunkt traadte meget stærkt i Forgrunden og vakte megen
Betænkelighed i vide Kredse. Den vedtagne Resolution, der
maner til Overenskomst mellem de stridende Parter, fik dog
paa Grund af Udviklingen ingen Betydning. Under
Forhandlingerne om Marts-Overenskomsten blev der gjort mange
Forsøg dels paa at drage en Grænse for, hvad der er
faglært Mands Arbejde med Hensyn til Pasningen af
Maskiner, hvilket imidlertid viste sig ganske ugørligt, og
dels paa Gennemførelsen af Princippet: Samme Løn for
samme Arbejde! Herpaa gik en Del af Fabrikanterne ind,
men Hauberg, som imidlertid var bleven Formand, sagde, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
