Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
den rummer mange interessante Enkeltheder for os. I det
store og hele var den 4 Maaneders Kamp en ret bitter Lære.
Vi maatte med korslagte Arme se paa, at Arbejdet standsedes
en Sommer igennem, medens den nydannede
Arbejdsgiverforening tvang og jagede Arbejdsgiverne sammen i en fast
Organisation, thi dette sidste var sikkert
Arbejdsgiverforeningens første Formaal med denne Lock-out. At man samtidig
ikke havde noget imod at slaa vore Organisationer mere eller
mindre i Stykker eller i alt Fald for et godt Tidsrum at tvinge
dem i Knæ er en Selvfølge. Udadtil motiverede man som
saa ofte baade før og siden den brutale Magts Anvendelse
med, at det var Meningen, at det hele skulde være til Gavn
for Arbejderne, som bare var vildledte af Førerne og førte
bag Lyset af deres Organisationer. Men for Arbejdsgiverne
var Lock-outen sikkert i væsentlig Grad en Skuffelse, som
ikke fortog sig saa let. Ingen iblandt dem havde nemlig troet
Arbejderne i Stand til at udholde en Kamp i 4 Maaneder, og
vi har i det følgende Aar paa Aktieselskabernes
Generalforsamlinger, hvor vi nu i Kraft af vore Aktier havde Ret til at
komme, hørt Klager i det uendelige paa den samme Melodi:
Der er intet Udbytte til Aktionærerne, thi Lock-outen har
ødelagt enhver Mulighed i saa Henseende!
En lille Episode fra kort før Afslutningen af den store
Kamp skal endnu omtales. Arbejdsgiverforeningen havde lige
mod Slutningen vedtaget noget om en Udvidelse af Lock-outen.
Denne Vedtagelse var vistnok misforstaaet af Karetmager
Hansen i St. Hansgade, som var Formand for
Grovsmede-mesterforeningen, og som lod foretage Lock-out paa en Del
Beslagsmede-Værksteder, deriblandt paa Københavns
Sporvejsværksteder. Dette medførte, at vor Hovedbestyrelse
besluttede at tage Svendene bort fra de Værksteder — bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>