Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
have fordret fuld Faguddannelse mere og mere trækker sig henimod,
at kun almindelig Paapassenhed fra den tilsynsførende Arbejders Side
er nødvendig, og at den Uddannelse, som fordres af den Paagældende,
ikke er, hvad Arbejderne forstaa ved „Faguddannelse“, men en lokal
Uddannelse ved Brugen af den særlige Maskine alene.
Naar Verdensudviklingen saaledes gaar den Vej, at mere eller
mindre komplicerede og kostbare Maskiner træde i faglærte Arbejderes
Sted, skyldes dette ikke alene Bestræbelsen for at forøge
Produktionsevnen i Forhold til de dermed forbundne Omkostninger, men
ogsaa i mange Tilfælde Bestræbelsen for at præstere et Fabrikat, der
i Akkuratesse langt overgaar, hvad Haandarbejdet overhovedet
for-maar at præstere. Det er klart, at de danske Arbejdsgivere i
Jernindustrien i disse Forhold maa følge Trop med Udviklingen i Udlandet,
saa at de i mange Tilfælde maa binde større og større Kapital ved
Indførelsen af forbedrede Arbejdsmethoder og moderne
Arbejdsmaskiner med deraf følgende forøget Forrentning. Men til Gengæld
maa de da ogsaa søge Virksomheden betjent ved saa billig
Arbejdskraft, som Markedet og de forandrede Omstændigheder kan byde.
Det bør derfor erkendes som en Selvfølge, at de maa have frit Lov
til at anvende den billigere ikke faglærte Arbejdskraft, hvor de vil,
thi kun ad den Vej kan de faa Produktionen til at svare Regning,
saa at de kan hævde deres Plads i den almindelige Konkurrnece. Men
det erkendes ogsaa, at de kun vilde skade deres egen velforstaaede
Interesse, saafremt de i den Tro at spare Udgifter gik til at anvende
Folk af ringere Duelighed, end hvad der i ethvert Tilfælde svarede til,
hvad der ønskedes præsteret.
Overfor disse Forhold hævde Arbejdsgiverne imidlertid deres fulde
Ret i Henhold til Punkt 4 af Overenskomsten af 5. Septbr. 1899 til
at afveje alle herhenhørende Momenter imod hinanden, idet saadan
Disposition henhører under Ledelsen af deres Bedrift.
De ikke faglærte Arbejdere.
Disse staa paa et Mellemstandpunkt i denne Sag, idet de hævde,
at de ikke bør udelukkes fra Beskæftigelser, som Arbejdsgiverne i
deres Bedrifts Interesse mene at kunne overdrage dem,
Beskæftigelser, som i Ordets strenge Betydning ikke kan kaldes Fagarbejde, og
hvortil der ikke hører den gennem den lange Læretid erhvervede
alsidige manuelle Færdighed, men som kan udføres af enhver normalt
udviklet Mand efter kort Tids Øvelse; for dem ligger Kærnen i
Spørgsmaalet saaledes, at medens Lønnen for almindelig Arbejdskraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
