191 have fordret fuld Faguddannelse mere og mere trækker sig henimod, at kun almindelig Paapassenhed fra den tilsynsførende Arbejders Side er nødvendig, og at den Uddannelse, som fordres af den Paagældende, ikke er, hvad Arbejderne forstaa ved „Faguddannelse“, men en lokal Uddannelse ved Brugen af den særlige Maskine alene. Naar Verdensudviklingen saaledes gaar den Vej, at mere eller mindre komplicerede og kostbare Maskiner træde i faglærte Arbejderes Sted, skyldes dette ikke alene Bestræbelsen for at forøge Produktionsevnen i Forhold til de dermed forbundne Omkostninger, men ogsaa i mange Tilfælde Bestræbelsen for at præstere et Fabrikat, der i Akkuratesse langt overgaar, hvad Haandarbejdet overhovedet for-maar at præstere. Det er klart, at de danske Arbejdsgivere i Jernindustrien i disse Forhold maa følge Trop med Udviklingen i Udlandet, saa at de i mange Tilfælde maa binde større og større Kapital ved Indførelsen af forbedrede Arbejdsmethoder og moderne Arbejdsmaskiner med deraf følgende forøget Forrentning. Men til Gengæld maa de da ogsaa søge Virksomheden betjent ved saa billig Arbejdskraft, som Markedet og de forandrede Omstændigheder kan byde. Det bør derfor erkendes som en Selvfølge, at de maa have frit Lov til at anvende den billigere ikke faglærte Arbejdskraft, hvor de vil, thi kun ad den Vej kan de faa Produktionen til at svare Regning, saa at de kan hævde deres Plads i den almindelige Konkurrnece. Men det erkendes ogsaa, at de kun vilde skade deres egen velforstaaede Interesse, saafremt de i den Tro at spare Udgifter gik til at anvende Folk af ringere Duelighed, end hvad der i ethvert Tilfælde svarede til, hvad der ønskedes præsteret. Overfor disse Forhold hævde Arbejdsgiverne imidlertid deres fulde Ret i Henhold til Punkt 4 af Overenskomsten af 5. Septbr. 1899 til at afveje alle herhenhørende Momenter imod hinanden, idet saadan Disposition henhører under Ledelsen af deres Bedrift. De ikke faglærte Arbejdere. Disse staa paa et Mellemstandpunkt i denne Sag, idet de hævde, at de ikke bør udelukkes fra Beskæftigelser, som Arbejdsgiverne i deres Bedrifts Interesse mene at kunne overdrage dem, Beskæftigelser, som i Ordets strenge Betydning ikke kan kaldes Fagarbejde, og hvortil der ikke hører den gennem den lange Læretid erhvervede alsidige manuelle Færdighed, men som kan udføres af enhver normalt udviklet Mand efter kort Tids Øvelse; for dem ligger Kærnen i Spørgsmaalet saaledes, at medens Lønnen for almindelig Arbejdskraft