Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Det er ikke selve Overgangen til Minimalløn i og for sig, vi har
drøftet; denne har Fabrikantforeningernes Delegerede fra
Begyndelsen erklæret sig villige til at anbefale deres Organisationer paa
Betingelse af, at Arbejderorganisationerne samtidig anerkende det som
deres Pligt at holde deres Medlemmer til —- hvad enten de oppebære
Minimalløn eller højere Løn, arbejde i Akkord eller paa Timeløn —
fuldt ud at udnytte deres Arbejdsevne og Maskinerne, samt paa
Betingelse af, a t de øvrige svævende Spørgsmaal ordnes paa saa
betryggende Maade, at en rolig og kraftig Udvikling af den danske
Jernindustri derved kan sikres; men vi har navnlig behandlet de 2
Spørgsmaal:
1) Bør en og samme Minimalløn fastsættes for hele Landet?
2) Minimallønnens Størrelse.
Med Hensyn til det første Punkt er vi bievne enige om at anbefale,
at man straks gaar til en og samme Minimalløn for hele Landet for
alle Smede- og Maskinarbejdere paa de under Jernindustrien hørende
Værksteder.
Vi ere nemlig enige om, at hvad enten man vil tilstræbe en
Minimalløn for hver enkelt By eller Landsdel, eller en særlig Minimalløn
for hver enkelt Afdeling af Faget, dette enten gældende for hele
Landet, eller for hver Afdeling atter afpasset for hver By for sig — vil
det sikkert snart vise sig uoverkommeligt at afveje alle de i Sagen
indgaaende Momenter paa en for alle Interesserede fuldt ud
tilfredsstillende Maade; og desuden er vi undertegnede Repræsentanter for
Jernindustrien meget villige til at forsøge, hvorvidt Arbejdernes
Opfattelse holder Stik, naar deres Repræsentanter hævde, at kun
gennem Indførelsen af en ensartet Minimalløn gaar Vejen til varig Ro,
saaledes at man vil kunne blive befriet for de jævnligt
tilbagevendende Løntvistigheder, der ikke kan andet end virke forbitrende paa
Stemningen i begge Lejre, og som desuden drage de respektive
Bestyrelsers Tid og Opmærksomhed bort fra Spørgsmaal af langt større
Betydning for vor Industri i det Hele. —
Naar dernæst Spørgsmaalet bliver om Minimallønnens Størrelse,
og for hvilket Tidsrum den bør fastsættes, da er vi sluttelig bievne
enige om at anbefale, at man, saavel hvad Lønningen som hvad
Tidsrummet angaar, bliver staaende ved, hvad der ifølge Overenskomst
af 7. Maj 1898 er gældende for Burmeister & Wains Værksteder paa
Christianshavn, nemlig en Minimalløn af 32 Øre Timen, gældende
for Tidsrummet 1. April 1900 til 1. April 1901.
Medens vi er enige om, at Spørgsmaalet om Minimallønnens
Stør
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
