Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1901
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
som have indgaaet Overenskomsten indenfor Jernindustrien
af Marts 1900 med Dansk Smede og Maskinarbejder
For-bund“. De med Skrivelsen fremsatte Forslag og Krav var
grupperede paa følgende Maade:
1) Forslag til Forandringer i Overenskomsten af Marts 1900,
hvilke tilstilledes samtlige interesserede Parter.
2) Ændringer til „Fælles Værkstedsregler“, hvilke ligeledes
tilstilledes samtlige ovenfor nævnte Parter.
3) Forslag til ny Priskuranter for Skibsværfterne eller
Revision af samme, og
4) endelig en Række separate Lønkrav for de københavnske
Mesterforeninger og de to Skibsbyggerier i København.
De væsentligste Krav var iøvrigt en almindelig Minimalløn
paa 35 Øre pr. Time og Indførelse af 9 Timersdagen.
Skrivelsen af 31. Januar til Arbejdsgiverne, som er offentliggjort i
Fagbladet for Februar, slutter, efter en lang Motivering af
Kravene, saaledes:
„Vi anmoder nu d’Hrr. Arbejdsgivere om at tage de af os
saaledes fremsatte Forslag under velvillig Overvejelse, og vi mener
at turde paastaa, at vore Krav som Helhed ere overordentlig
beskedne og i alle Tilfælde gennemførlige, uden at dette i nogen
Maade vil kunne skade vort Lands Jernindustri.
Vi tillader os endelig at anmode de ærede Bestyrelser og
Direktioner om, at der snarest muligt maa blive foranstaltet en
Paa-begyndelse af Forhandlinger angaaende de forskellige her rejste
Krav, og vi tillader os at afvente den ærede Bestyrelses Erkendelse
af Modtagelsen af nærværende samt eventuelt Deres ærede
Meddelelse om, at De ere villige til snarest muligt at optage de ønskede
Forhandlinger.
I Hovedbestyrelsen for Dansk Smede og Maskinarbejderforbund:
J. A. Hansen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>