- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
239

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1902

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

eller Udvalg søge en Ordning af Stridsspørgsmaalet tilvejebragt, som
begge de stridende Parter skriftlig erklærer sig tilfredse med.

I Tilfælde af, at skriftlig Forhandling anvendes, er enhver af de
nævnte Bestyrelser eller Udvalg dog berettiget til at kræve mundtlig
Forhandling om Sagen, naar denne ikke gennem den skriftlige
Forhandling er afgjort inden Udløbet af tre Gange de anførte Frister.

§ 4.

Lykkes det heller ikke paa denne Maade at opnaa Enighed om
Sagen, paahviler det — indenfor en Frist af 3 Hverdage for Københavns
Vedkommende, og af 5 Hverdage for Provinsernes Vedkommende —
paagældende i § 3 nævnte Bestyrelse eller Udvalg, som ønsker det
foreliggende Stridsspørgsmaal henvist til Voldgiftsretten, at meddele
den anden Organisation dette, hvorefter denne er forpligtet til at
meddele sin Stilling hertil indenfor de samme Frister.

Er Parterne enige om at henvise Spørgsmaalet til Voldgiftsretten,
skal denne dog kun træde i Virksomhed under Forudsætning af, at
begge Bestyrelser eller Udvalg paa deres Organisationers Vegne og
begge de stridende Parter skriftlig forpligter sig til at underkaste sig
Voldgiftsrettens eller den til denne valgte Opmands Kendelse, samt
fraskriver sig Retten til at søge Stridsspørgsmaalet paakendt ad
almindelig retslig Vej.

§ 5.

Voldgiftsretten bestaar af 7 Medlemmer.

Naar en Sag er indanket for Voldgiftsretten, udpeger Fællesudvalget
og Hovedbestyrelsen indenfor en Frist af 3 Dage af deres Midte 3
Medlemmer og 3 Suppleanter til Voldgiftsretten. Meddelelser om
Navnene paa de valgte Medlemmer og Suppleanter skal udveksles
umiddelbart efter Valget. De saaledes valgte 6 Medlemmer træder, for
Køhavns Vedkommende indenfor en Frist af 3 Dage og for
Provinsernes Vedkommende indenfor en Frist af 5 Dage, sammen til et
Fællesmøde for at søge at enes om Valget af en udenfor begge
Organisationer staaende Opmand. Opnaas der ikke mellem de 6
Vold-giftsmænd Enighed om en Opmand, skal de indenfor en Frist af 3
Dage anmode Formanden for den i Henhold til Overenskomst mellem
Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og- De samvirkende
Fagforbund af 5te September 1899 oprettede permanente Voldgiftsret om
at udmelde en saadan. I Henvendelsen herom til Formanden for den
permanente Voldgiftsret skal det oplyses, hvilke Personer der er
bragte i Forslag under Forhandlingerne mellem de 6 Voldgiftsmænd
om Valget af en Opmand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free