- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
331

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1912—13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331

Hen paa Foraaret holdt Forbundets Formand paa Anmodning
af Københavns Afdeling I Foredrag i Salonen „Kæden" for
dens Medlemmer, og Mødet forløb i fuldstændig Ro, skønt
Syndikalisterne ved Omdeling af „Solidaritet" med en Masse
Smædeskriverier om Forbundets Formand havde lagt alt til
Rette for et Spektakelmøde. Dette lykkedes altsaa ikke, og
forsaavidt var Mødet et Nederlag for Opponenterne. Kort
Tid efter holdt Afdelingen ekstraordinær Generalforsamling
i Koncertpalæet i Anledning af, at Bestyrelsen, hvoraf
Halvdelen var Syndikalister, havde nedlagt deres Mandater.
Syndikalisterne havde gjort den Beregning, at de ved at nedlægge
Mandaterne muligvis ved Generalforsamlingen kunde opnaa
Flertal, saaledes at de kunde besætte alle Mandaterne, men
dette mislykkedes ganske for dem, idet Generalforsamlingen
med overvældende Majoritet vedtog en Resolution, gaaende
ud paa, at Afdelingen ikke ønskes ledet efter Fagoppositionens
Program. Ejheller lykkedes det for dem at faa et eneste
Bestyrelsesmedlem valgt.

Den 22. Juni afholdt Forbundet sit 16.
Repræsentantskabsmøde, der efter Sædvane fandt Sted i København, og udover
det sædvanlige administrative beskæftigede dette Møde sig
med Oprettelse af det tidligere omtalte Metalarbejderkartel.
Som det vil erindres, havde Kongressen i 1911 vedtaget
Kartellets Dannelse i Princippet, og Repræsentantskabet
vedtager nu følgende af P. Christensen, Helsingør, stillede
Resolution :

„Repræsentantskabet godkender -Hovedbestyrelsens Virksomhed
i denne Sag og giver sin Tilslutning til Kartellets Ikrafttræden den
1. Juli d. A.“

Det samme var forud vedtaget af Former forbundet og
Jern-og Metalsliber Forbundet, og dermed traadte Kartellet i Kraft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free