Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Bidrag fra Forbundets 3 første Formænd til Festskriftet af 1913 - 1. Da Smedeforbundet blev dannet (Vald. Olsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
var han betydeligt foran sin Tid. »Fagforeningen af 1873«
fik han omdannet til »Smede og Maskinarbejdernes
Forbund i Danmark«, men det blev ved Forandringen af
Navnet.
Ganske vist fik Hurop dannet Foreninger af Smede og
Maskinarbejdere i Aarhus, Odense, Nyborg, Helsingør og
Nykøbing M., men nogen organisk Sammenhæng
mellem disse og Moderforeningen i København kom ikke i
Stand, og adskillige af de nævnte Foreninger gik atter i
Hundene, saaledes at vi alligevel stod paa bar Bund i de
paagældende Byer, da Tiden endelig blev moden til
Forbundets Dannelse.
Men dette siges selvfølgelig ikke til Forklejnelse af
Hurop. — Hans kolossale Energi og Virkelyst dikterede ham
at drive Udviklingen hurtigere frem, end Tiden tillod, og
saa kom Beaktionen ganske af sig selv.
Og ligeledes med Lockouten i 1885.
Hurop har utvivlsomt sat alt ind paa at faa en
Storkonflikt med de bryske Fabrikanter, som ved enhver
Lejlighed optraadte saa hovent og overlegent overfor den
frem-brydende Fagforeningsbevægelse. Og den Energi, hvormed
han førte Smedene gennem denne, efter Datidens Forhold
betydelige Storkamp, er beundringsværdig.
Men ligesaa sikkert er det, at Lockouten blev Hurop
en Skuffelse, ja, som de senere Begivenheder viser, en dyb
Skuffelse, som førte til, at han lagde Tøjlerne i andre
Hænder.
Hurop havde ikke Tid til at vente, og ventes skulde der,
efter den Aareladning, som Smedene fik ved Lockouten
i 1885.
Hurop holdt dog ud som Formand i ca. 2 Aar efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>