Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Bidrag fra Forbundets 3 første Formænd til Festskriftet af 1913 - 2. Minder fra Forbundets Barndom (F. Hurop)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Jeg blev dobbelt skuffet, først fordi der var rigelig Plads
for de 12—15 Mennesker, der var mødt op, og dernæst
fordi det gik op for mig, at Resten af »Vulkans Sønner«
syntes at være helt uvidende om, at der eksisterede en
Fagforening netop for dem. De lod, som jeg, Tiden gaa
ubenyttet hen.
Men de, der var mødt, var ivrige nok.
Jeg traf den Aften for første Gang Valdemar Olsen,
Horsens-Petersen, Brock, Hvistendahl, Adam Petersen,
N. P. Nielsen og nogle faa andre af den første gamle
Garde fra Fagforeningens andet historiske Afsnit.
Jeg tilligemed nogle faa andre sendrægtige meldte os
ind, og Diskussionen begyndte. Den drejede sig ikke saa
meget om Arbejdsgiverne, som om Arbejderne. Disse
syntes nemlig besjælede af alt andet end af »Aanden fra
48«. Det var ikke det truende »Fortvivlelsens Selvhjælp«s
Ultimatum.
Fortvivlelsen var der — men Selvhjælpen — det var
den, der manglede.
»Hva’ ka’ de’ nytte!« var det evige uforanderlige
Felt-raab, der aldrig blev varieret.
Men vi, der samledes, var rede til at forandre
Feltraa-bet, selv om vi ikke var rede til at drage i Felten.
Vi begyndte at lægge Planer for et Felttog.
Det var Begyndelsen, og det var faa af os, som svigtede
Møderne fremtidig.
Vor Slagplan var foreløbig ikke rettet mod Mestrene,
men mere mod Svendene, særlig fordi vor hele
Beholdning i Sølv magelig kunde rummes i en Kaffekop.
Det var Svendene, vi var efter. En Anmodning til en
Smedesvend, den Gang, om at træde ind i Organisationen,
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
