Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Bidrag fra Forbundets 3 første Formænd til Festskriftet af 1913 - 3. Erindringer fra min Formandstid (H. P. Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
i et saadant Utal af Boller Punch, at det var med en
dundrende Hovedpine, jeg den næste Morgen meget tidlig
spadserede bag efter Isbaaden til Glyngøre. Noget
Fremstød for Sagen var min Nærværelse i Nykøbing ved den
Lejlighed næppe, men for mig selv havde det den Følge,
at jeg aldrig mere, der eller andet Steds, tillod Kollegerne
at holde Punchefest mig til Ære, derfor fik jeg ogsaa Ord
for at være »umulig i godt Selskab«.
De første Aar i 90’erne var en drøj Tid, Medlemsantallet
var ringe, Penge manglede vi altid, i 1893 maatte
Hovedbestyrelsen laane 100 Kr. for at kunne afholde Kongres,
og for at faa disse 100 Kr. til Laans maatte jeg gaa
Tiggergang hos flere af de københavnske Afdelinger.
Kedelsmedeforeningen holdt i Anledning af »dette
Laanebe-gær«, som en Taler udtrykte sig, Generalforsamling paa
»Solitudevej«, og jeg var til Stede.
Resultatet blev efter flere Timers Debat, at Laanet ikke
kunde bevilges. Saa fik vi det hos Klejnsmedene, der her,
som ofte før, var Hovedbestyrelsens Trøst i Pengenøden.
I April maatte vi endog laane 300 Kr. hos Afdelingen i
Helsingør for overhovedet at kunne udbetale den
lovhjemlede Understøttelse til de Rejsende.
Smede og Maskinarbejdere, tænk, hvilken Forskel paa
for 20 Aar siden og nu! Men vi masede paa den Gang, vi
var ufortrødne, Troens og Begejstringens Ild brændte i
vort Blod, der var — det være sagt uden noget Henblik
paa Nutiden — ikke Tid til Surmuleri eller Kritik, man
gik simpelthen ud fra, at alt var gjort i den bedste Hensigt.
Arbejdet var drøjt og Resultaterne smaa, men vi var
næsten glade alene for at være med til at bære de Ofre,
Sagen krævede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
