Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del: Virksomheden i de første 25 Aar. Uddrag af Festskriftet 1913 - Aar 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
»Socialdemokratisk Forbund« om at fejre Dagen ved
Demonstration, og der var almindelig Stemning for at følge
Parolen. Helt fri for Vaklen i Geledderne var man dog
ikke. Dette var saaledes Tilfældet paa Burmeister & Wains
Skibsværft paa Refshaleøen, hvor der paa dette Tidspunkt
eksisterede en Pensionskasse, i hvilken adskillige ældre
Arbejdere havde betydelige Konti, som Firmaet før ikke
var veget tilbage for at inddrage. Men kneb det saaledes
med Enigheden blandt Arbejderne til at begynde med,
lykkedes det Direktionen — ganske vist mod dens Vilje —
at tilvejebringe det manglende. I Værkstederne blev slaaet
Plakater op, hvorpaa Direktionen kort og godt meddelte,
at enhver, der ikke mødte paa Arbejde 1. Maj, var
afskediget. Dette hjalp; der kom ikke en Mand paa Arbejde
1. Maj. Dagen derpaa var Store Bededag, og Spændingen
var stor med Hensyn til, hvad der vilde ske, naar
Arbejderne den paafølgende Lørdag, den 3. Maj, meldte sig til
Arbejde. Der skete nu det, da Arbejdsfartøjerne, som
bragte Arbejderne fra Toldboden til Refshaleøen, lagde
til ved Baadehavnen, at Mester Kornerup traadte frem
paa Bolværket og holdt en lille Tale af omtrent følgende
Indhold:
»Ja, Folkens, jeg har faaet den Opgave af Direktionen
at meddele Dem, at samtlige Arbejdere i Henhold til de
skete Opslag paa Fabrikken er afskedigede, og nu kan
De henvende Dem i Værkstederne og paa de Pladser,
hvor De er vant til at faa Ugelønnen udbetalt. De vil
da med det samme faa Deres Tilgodehavende.
Samtidig skal jeg imidlertid meddele Dem, at De
allesammen er antagne fra paa Mandag Morgen . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>