- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbunds 50 Aars Jubilæum : 1888-1938 20. August /
78

(1938) [MARC] - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del: Virksomheden i de første 25 Aar. Uddrag af Festskriftet 1913 - Aar 1900

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

henvise Forbundet til i Tilfælde, hvor Forholdet mellem
Antallet af Lærlinge og Antallet af Svende paa et Værksted efter
dets Skøn medfører en mangelfuld Uddannelse af Lærlingene,
at meddele dette til vedkommende Arbejdsgiverorganisation,
som da vil undersøge det paaklagede Forhold og eventuelt
søge det ændret paa bedste Maade.

Derimod har vi fra begge Sider ment det rigtigt her at
udtale angaaende Lærlingenes Uddannelse, at vi ønske
Svendeprøver aflagte. Man vil derigennem ikke alene sikre sig
en omhyggeligere Uddannelse af Lærlingene fra
Arbejdsgivernes Side og saaledes modarbejde, at Lærlingene misbruges
og oplæres daarligt, men man vil ogsaa hæve de unge
Menneskers Selvfølelse og udvikle deres Interesse for yderligere
Uddannelse til Gavn for Jærnindustrien her i Landet i det
Hele.

ad D. Angaaende Spørgsmaalet om Benyttelse af faglærte
eller ikke faglærte Arbejdere foreligger der vel en Afgørelse
i Punkt 4 af Overenskomsten af 5. September 1899 mellem
Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende
Fagforbund, hvori er udtalt:

Arbejdsgivernes Ret til at lede og fordele Arbejdet samt
til at anvende den efter deres Skøn til enhver Tid passende
Arbejdskraft anerkendes, eventuelt støttes af Arbejdernes
Hovedorganisation,

men skønt vi fra alle Sider er enige om, at Hovedreglen
for Forholdets Ordning herved er givet, maa vi ikke desto
mindre erkende, at Sagen trænger til at blive noget nærmere
præciseret i sine Detailler, for at Uoverensstemmelser under
den daglige Virksomhed i Fabrikkerne kan undgaas.

Da vi ansaa det for heldigt, om Forholdet kunde ordnes i
fuld Forstaaelse med Formernes og Arbejdsmændenes
Organisationer, anmodede vi disses Hovedbestyrelser om at
deltage i Forhandlingerne om denne Sag.

Det er nemlig saa, at hver af Parterne anser Sagen for at
rumme Spørgsmaal af saa stor økonomisk Betydning for
Med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede38/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free