- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
32

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

ser, at du en Gang vil bringe det til noget. Din
Fremtid skal blive lys og venlig.«

Den gamles Øjne fik større Glans, mens han
talte, hans Skikkelse hævede sig; som han stod
der, lignede han en af Oldtidens Præster, der
udlagde en dødelig sin Skæbne.

»Gaa nu med Gud, min kære Dreng!« ved-
blev han, »din Fader venter dig.«

Jan greb Bedstefaderens Haand og kyssede
den. Lidt efter forlod han og Jørgen Huset og
gik, fulgt af Hunden, ud til deres natlige Ar-
bejde.

Da Stueuret slog ti, hjalp Moderen den
gamle Tonne i Seng og tog saa igen fat paa sin
Rok; men Arbejdet vilde ikke ret gaa fra Haan-
den denne Aften. Hun lænede sig tilbage paa
Stolen og hensank i Grublerier. Det var deres
Fattigdom, som i dette Øjeblik var Genstanden
for hendes Tanker, og som til sidst bragte Taa-
rer i hendes Øjne. Hun skød Rokken hen for
sig, bøjede sig over mod Stoleryggen og græd.

Hendes lille Søn sad henne ved Bordenden
med Haanden under Kinden; hans store, mørke
Øjne hvilede paa hende.

»Hør, Moder!« udbrød han kærlig, idet han
for ned fra Bænken og slyngede sine smaa Ar-
me omkring hendes Hals, »du maa ikke græde
mere; bi blot, til jeg bliver stor, saa skal du og
Fader nok faa det godt herhjemme.«

Moderen smilede, hun græd ikke længere,
men trykkede den lille tæt op til sit Bryst og
gik saa hen til Vinduet for at se efter Vejret.
Det var mørkt og sort udenfor, Maanen blinkede
frem gennem Skymasserne som en Sørgefakkel
i et Gravkapel.

»Blot de dog snart vilde komme igen, uden
at der var hændet dem noget. Jeg er saa bange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free