Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
hørssal, Kælderne bestængede og indrettede til
Arrester. Riddersalen tjente til Herredets Ting-
stue, og de mange gamle Portrætter, som hang
omkring paa Væggene, syntes med mørke og
harmfulde Blikke at betragte Rolighedsforstyr-
rerne af deres fordums Herresæde.
Det var om Formiddagen. Inde hos General-
inden blussede en stærk Ild i Kakkelovnen og
udbredte en behagelig Varme i Værelset, som
alligevel ikke var stærk nok til at tilintetgøre
de Blomster, Frosten havde malet paa Ruderne.
Et smukt, figureret Tæppe skjulte Gulvet, og
midt paa dette stod et dækket Frokostbord, for-
an hvilket Husfruen sad, et levende Billede paa
de Revolutioner, tresindstyve Aar er i Stand
til at frembringe i et smukt Ansigt. Foruden
hende saa man endnu to unge Piger i Værelset.
Den ene var Herredsfogedens Datter, et blidt og
tilbageholdende Væsen, hvis Ansigts sædvanli-
ge Udtryk var den Sørgmodighed, som uop-
fyldte eller skuffede Forventninger plejer at ef-
terlade.
Ved Vinduet stod en anden ung Pige. Hun
havde bragt Rudens Is til at optø ved sin varme
Aande og stirrede nu uafbrudt ud paa Havet,
som fra dette Sted laa udbredt for hende i dets
ubegrænsede Storhed og Vælde.
Budskabet, at et Skib var strandet, havde
allerede tidlig om Morgenen forsamlet en Mæng-
de Mennesker for at bjerge de Sager, som om
Natten var drevet i Land fra Vraget, hvoraf kun
et Stykke af Stormasten endnu ragede op over
Vandlinien. Den store, uoverskuelige Havflade
laa udbredt i Morgensolens Lys. Stormen, som
nylig havde blandet sit Hyl med de ulykkeliges
Dødsskrig, var faret bort, Afgrunden havde
modtaget sine Ofre og glemt dem igen. Bøl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>