Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
den unge Sømand. »De maa i det mindste kom-
me igen; det vil glæde os at fortsætte Deres Be-
kendtskab, mens vi opholder os her.«
»Men vilde dette ogsaa passe sig for Dem?«
sagde Jan, bevæget over den synlige Deltagelse,
som vistes ham. »De, Herre, har et Navn. De
er formodentlig meget anset i Verdens Øjne.
Jeg derimod er ingenting, og selv herovre kun-
de det ikke gaa an, om De vedligeholdt Bekendt-
skabet med mig, — med Smuglerens Søn.«
Under den Overraskelse, som disse Ord
frembragte, gjorde Jan en dyb Hilsen og forlod
Værelset. Lidt efter saa de ham med lange, hur-
tige Skridt gaa ned til Stranden, fulgt af sin
store Hund.
Der laa noget i Jans Tone, i hele hans Ad-
færd, som rørte Flora; hun følte en høj Grad
af Interesse for ham. Han var længe Genstan-
den for hendes og Faderens Samtale; de gen-
nemgik derpaa de sidste Dages Hændelser og
følte sig tilfredse og lykkelige ved deres gensi-
dige Redning.
»Hvorledes befinder du dig nu, mit kære
Barn?« udbrød Bramer kærligt. »Jeg listede mig
ind til dig i Morges, før jeg gik ned til Stran-
den, men du sov endnu saa roligt, at jeg ikke
nænnede at vække dig.«
»Jeg drømte om dig, min kære, gode Fader!«
hviskede hun med sagte Stemme og klyngede
sig til ham. »Jeg har det godt, meget godt, der
fattes mig intet, jeg er gladere og lykkeligere
end nogen Sinde før.«
Bramer betragtede hende, mens hun talte,
med den inderligste Kærlighed; thi Flora selv
var den, som mindst kendte sin egen Tilstand.
I hendes barnlige Tankegang stod Døden sted-
se langt tilbage; hun følte for meget af det nu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
