Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
sidst blev saa lyksalige, at vi ikke kunde staa
paa Benene. Herre Jesus! hvad det var for et
dejligt Liv! Styrmand og Kvartermester, Ka-
hytsdreng og Matroser var alle lige, og det gik
saa ugenert til imellem os, at den ene glat væk
kunde slaa den anden i Hovedet, uden at nogen
sagde et Ord derom. Skuden kerede vi os kun
lidt efter, den passede sig selv og blev ved at
sejle sin egen Kaas, hvorhen den vilde. Nu! en
Nat, ligesom vi havde stuvet os sammen i Køj-
erne og laa i den bedste Søvn, hørte vi pludse-
lig et morderligt Rabalder. Det rumlede i hele
Skibet, ligesom naar man kører paa en Sten-
bro. Vi sprang da op for at se, hvad der nu var
paa Færde, men oven paa var den saa sort som
i Helvede, og vi kunde ikke se en Tomme forud.
Den næste Morgen, da det blev Dag, — Folkens!
hvad mener I, at det Bulder havde at sige, som
jeg nylig talte om?«
»Nu!« udbrød alle Tilhørerne forventnings-
fulde.
»Da saa vi,« vedblev Ras med højtideligt Al-
vor, »at hele Skuden med Mand og Mus var ble-
ven furet midt over en stor 0, som laa i Havet.
Saa kan I selv regne efter den Magt, Storm og
Sø den Gang havde.«
»Over en 0!« gentog Forsamlingen med et
Forundringsraab.
»Over en 0!« gentog han rolig, »og jeg tør
nok forbande mig paa, at den holdt over en Snes
Favne i Bredden. Der laa vi da paa den anden
Side i god Rolighed. Stormen var dreven bort,
og det var bleven det nysseligste Vejr af Ver-
den.«
»Og hvad blev saa Enden, Ras?« spurgte en.
»Enden!« gentog Fortælleren; »at vi repare-
rede den Smule Lækage, som vi havde faaet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
