Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
godt af saadan en Streg engang imellem, han er
bandsat stor i Munden. Ser jeg ret, saa kommer
dernede to Bøsser, som vil udrette mere end alle
dem, der hidtil har forsøgt sig.«
Bramer og Flora saa tre Mænd komme gaa-
ende nede paa Vejen, hvoraf de to bar Geværer.
Da de nærmede sig, kendte de Jørgen Kruse og
Jan.
»Nu vil det snart være forbi med Skydnin-
gen for denne Gang,« bemærkede Fogeden. »Naar
Jørgen eller haris Søn har skudt, plejer der sjæl-
dent at komme nogen efter.«
»Men hvem er den tredie af dem?« spurgte
Bramer, forundret over det sælsomme i Mandens
Klædedragt og Person.
»Saamænd!« svarede Bondemanden, »det er
en af Førerne for Natmændene, som opholder sig
her i Vinter. Math Hjeil er ellers hans Navn; han
er Fuglefænger af Profession og en skikkelig
Fyr, som intet ondt gør.«
Math Hjeil var en meget høj og bredskuldret
Mand. Han var i Dag iført et Par korte Lærreds
Benklæder, som ikke naaede længere end til
Knæene, og under hvilke man saa hans nøgne,
senefulde Ben stikke frem; paa Fødderne havde
han et Par Sandaler, fastbundne med Snore og
Remme, og omkring Livet sluttede sig en tyk
Faareskindskofte, befæstet med et Bælte, i hvil-
ket en lang Kniv med et Hjortehorns Skaft var
stukket. Da Jan kom nærmere, genkendte han
Flora; han rødmede og gjorde en dyb Hilsen for
hende.
»Ej, ejl« udbrød Bramer og betragtede med
Velbehag den smukke Sømand. »Vi træffer dog
sammen igen. Har De ogsaa i Sinde at prøve
Deres Lykke?«
»Nej desværre!« svarede Jan smilende, »der
bliver denne Gang neppe noget tilovers for mig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
