Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
vi ses maaske engang. Kald nu paa Jan, lille
Jørgen!«
Jan stod allerede paa den anden Side af den
gamles Seng og bøjede sig grædende ned over
ham.
»Dig, min Dreng!« vedblev Tonne, og hans
svage Stemme blev efterhaanden utydelig, »har
jeg altid holdt af; jeg har opdraget dig og lært
dig mere, end andre i din Stand ved, du er et
godt og føjeligt Barn, jeg velsigner dig nu sid-
ste Gang, bliv ved, som du har begyndt, saa skal
det gaa dig godt, — det føler jeg forud, — Gud
velsigne dig! Far vel, I smaa! — Og du, lille
Søren! husk at give Urhønen Vand i Morgen,
den har intet haft i Dag. — Gud velsigne jer
alle sammen.«
Tonne talte ikke mere, hans matte Hoved
sank tilbage paa Halmpuden, et langt, vedhol-
dende Suk hævede hans Bryst. Han var død.
Ved hans Fødder stod Børnene, der uden at
kunne begribe, hvad der var foregaaet, græd,
fordi Fader og Moder græd. Jørgen, Karen og
Jan stod omkring Oldingens Hovedgærde, og
Tranlampen paa Bordet belyste svagt og mat
den sørgelige Scene.
Den mislykkede Plan.
»Har De hørt det, Hr. Solberg? Jørgen Kruse
er brudt ud af Arresten i Nat.«
Saaledes talte Lalle Niels, da han den næste
Morgen sad paa Kontoret i Herredsstuen, og
hans listige Blik hvilede gennemtrængende paa
Solberg, mens han talte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
