Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
»Ja!« svarede Tateren koldt og bestemt, »jeg
gør en Ed paa, at jeg skal møde; I behøver kun at
lægge en Sten op paa Jættegraven bag Skoven
som et Tegn, naar I ønsker, at jeg skal komme.
Math Hjeil brød endnu aldrig sit Løfte.«
»Godt, godt, min kære Venl« jublede Skrive-
ren med en vild, ufordulgt Glæde, »I skal blive
rigeligt belønnet derfor.«
»Derom tales vi ved en anden Gang,« sagde
Math med et Smil, idet han bød Niels Farvel og
bortfjernede sig, men Skriveren saa spottende
og triumferende efter ham. Derpaa forlod ogsaa
han Skoven.
En Hemmelighed.
Amtmanden var kommen. Solbergs blege
Ansigt, hans forvildede Blikke udviste tydeligt
den Fortvivlelse, han følte. Han henvendte sig
flere Gange til Niels, men denne havde efter
Samtalen med Elise været tavs og tilbageholden
mod ham og undgik enhver Lejlighed til yder-
ligere Forklaring.
Var Stemningen af denne Aarsag mørk og
stille oppe paa Herregaarden, saa gik det om
Eftermiddagen saa meget muntrere til uden-
for Efter Amtmandens Befaling var nemlig
hele Sognet sammenkaldt nede i Gaarden. Ingen
kunde begribe, af hvilken Grund det skete, men
man gjorde sig heller ikke videre Tanker der-
over, og en vild Larm og Støj herskede overalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
