Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
»Hvad hende angaar,« svarede Jan med et
smerteligt Suk, »saa vilde jeg have handlet klogt
ved at følge det Raad, du gav mig den Aften, vi
sidst talte om hende; vi passer ikke tilsammen,
men den eneste Aarsag, Fader! er, fordi jeg var
for ringe til blot at turde drømme om hende; jeg
glemte at beherske mig, nu er det for silde, og
derfor vil jeg rejse bort herfra, jo før jo heller!«
»Ja, jeg billiger din Beslutning,« sagde Jør-
gen bevæget; »nu raader jeg dig selv dertil,
skønt jeg nødig mister dig, men det er den ene-
ste Maade, hvorpaa du vil erholde din forrige
Kraft og Munterhed tilbage, herhjemme maa den
gaa til Grunde, det indser jeg.«
Han rakte ham sin Haand. Jan trykkede den
med lidenskabelig Heftighed, og der blev denne
Aften ikke talt videre derom
Niels havde hele Dagen været i en højst urolig
Stemning. Han vidste, at Stiftamtmandens Be-
søg for en Del var en Følge af hans indgivne
Klage over Solberg. Han havde været ude i Sko-
ven for at give Math det aftalte Tegn og traf
heldigvis Tateren selv, der gentog sit Løfte, at
indfinde sig oppe paa Herregaarden samme Af-
ten for at optræde som Vidne.
Efter at den indstævnede Bondeforsamling
havde forladt Gaarden, gik Amtmanden tillige-
med Solberg ind paa Kontoret, hvis Dør blev
lukket efter dem. Hvad de talte om, var umuligt
at opdage, skønt den nysgerrige Niels med ban-
kende Hjerte lyttede derefter i Sideværelset, han
hørte kun enkelte Ord og fattede ikke Meningen
af dem.
Der gik lang Tid bort; Niels ventede med
Ængstelse paa Udfaldet.
Elise traadte ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
