Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
»Men jeg tør neegte det!« udbrød paa
engang en dyb og rolig Stemme i Baggrunden
af Værelset. Forskrækket vendte Niels sig om,
Tateren Math Hjeil stod i Døren og ved hans
Side en fremmed, indhyllet i en stor Kappe. For-
bavset betragtede Amtmanden og Herredsfoge-
den de kommende; Math syntes ikke at lægge
Mærke hertil; med en fri og dristig Mine traadte
han frem i Værelset og vedblev saaledes:
»Jeg lovede Niels Lalle at træde op som Vid-
ne i Sagen mellem ham og Dem, Hr. Foged, og
kommer nu for at holde Ord. Kender De denne
Mand?«
Solberg skælvede; han blev bleg, udstødte et
Skrig, for hen mod den fremmede og laa længe i
dennes Arme.
»Albert Kruse!« raabte han, og Stemmen ry-
stede af Graad. »Er det muligt, du lever?«
»Som du ser,« svarede denne, »men fat dig,
kom til dig selv igen, saa skal jeg med faa Ord
forklare dig alt.«
Det vilde være en vanskelig Opgave at skil-
dre de forskellige Følelser, som i dette Øjeblik
vekslede i den næsten bevidstløse Solbergs
Træk, mens han hvilede ved Albert Kruses
Bryst; den rørende Kærlighed, den usigelige
Glæde, som straalede i Elises fugtige Øjne, eller
det rasende, ondskabsfulde Blik, med hvilket
Niels betragtede Genstanden for sin Hævn ved
denne uventede Redning.
»Gud være lovet!« udbrød Kruse, efter at de
første lidenskabelige Udbrud var tilbagetrængt
af Forbavselse over hans uformodede Komme,
»jeg kom dog tidlig nok til at forhindre det Op-
trin, der forestod; nu tør jeg haabe med faa Ord
at kunne tilintetgøre selv det sidste Skin af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
