6 - en feber. Jeg sendte bud efter doctor Reymarus, en mand, som et brev fra Fabritius i Kiel havde gjort mig bekjendt med ved mit forrige ophold i Hamborg, som trøstede mig straks med, at min puls tilkjendegav intet febrilsk, at det var en stærk katarr, og han gav mig noget saft for mit bryst. Idag befinder jeg mig og meget bedre, og imorgen tænker jeg at gå ud. Så ofte jeg, min elskede broder, end har brugt den tobaksdåse, der er mig et så kjært pant på dit og din Betfsys venskab, så har jeg dog langt oftere tænkt på eder begge, end jeg har kunnet bruge den. Den megen støv, som pirrer næsen på en reise, giør en tobakdåse under reisen heller ikke sä brugbar, som når man ligger stille; men desuagtet ved jeg dog intet møbel, som oftere tages i hænderne end den, og de navne, der står på den, erindrer mig hver gang, jeg ser den, om hvad der er mig kjærest og interessantest på jorden. Ja, der hører sandelig meget til at holde mig skadesløs for de glæder, de moroende samtaler, under hvilke jeg delte mine dage i Pustervig, i Gothersgade og hos dig. O, tænker jeg ofte, hvem der kunde nu som før flyve alene en dag om ugen til et af disse steder og forbinde venskabs sødheđer med en reises behageligheder. Hvor ofte falder Goldsmiths skjønne og på mig passende ord mig ind: Wherever I roam, whatever realms to see. my heart untravell’d fondly turns to thee, still to my Brother turns, with ceaseless pain and drays at each remove a lenghtening chain. Eternal Blessings crown my earliest friend, and round his dwelling guardian saints attend, bles’d be that spot, when cheerfull guests retire to pause from toil and trim their evening Fire. Som jeg sidder og skriver dig dette til, træder kammerjunker v. Qualen ind af døren — den omtalte unge person. Du kan let forestille dig, hvor yderst ubehageligt denne visit var mig. Jeg så en ung person, hvis udvortes intel sagde, og som jeg aldrig vidste eksisterede, førend grev Holck talte til mig