28 holder meget af ham og finder ham en smuk og artig mand; han låner mig bøger, men jeg trænger nu ikke til bekjendtere, jeg har flere, end jeg har tid til at søge. Legationssekretær Könneman er en stor, en stor trompeter. Hvad siger man i Kjøbenhavn om de skrækkelige uroligheder pä St. Domingue? Lider ikke vor vestindiske handel derved? Og — hvilket er det fornemste — taber ikke din svigerfader noget herved? Men nu har jeg ikke et øiebliks tid. Jeg omfavner dig på det ømmeste. Lev vel med din kone og det lille nor, som har mistet sin patte. Hils Thaarup og Kardorffs. Sneedorff. Dette er det usleste brev, jeg vel nogensinde skrev, for Guds skyld lad det ikke trykke. VI. London d. 3. marts 1792. Min bedste broder. Jeg håber, du har fàet de mange breve, jeg skrev dig på slutningen af mit ophold i Paris, og at Nyrup har fået mine breve om videnskaberne, om geistligheden og andre ting. En efterretning, som cirkulerer her mellem de danske, at Pram efter en samtale med kronprinsen ikke længer vil udgive Minerva, kan jeg ikke ganske tro, men frygter dog, der [kunde] være noget sandt deri, og foruden hvad jeg beklager for trykkefriheden, for nytten af Minervas udgivelse, tænker jeg 0g på, hvad Nyrup har decideret i henseende til trykningen af mine breve. Skulde Minerva standse (thi så dorske håber jeg dog, vi ikke er at lade den ophøre, sålænge publikum vil kjøbe og læse den; og ifald én ikke vil udgive den af sådanne grunde, sä findes der vel en anden, som udgiver af sådanne), så ønsker jeg, at Nyrup lader mine sidste trykke i fris, eller ifald han tror nogen vilde kjøbe dem, da separat for min regning; thi kunde jeg vinde noget på dette, var det såre godt for mine fattige finanser her i dette dyre land. Hver måned skal jeg give fortsættelse ligeså uafbruðt som tilforn. Jeg kan så langt fra ikke bedømme, hvad der er det beste, da jeg ikke kan vide, om mine breve