Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man faar öjet op for, at Samfundet ogsaa ökonomisk staar sig
ved at söge at formindske Forbrydelsemes Tal gennem Oplysningen, i
Stedet for at nöjes med at give Penge ud til at forfölge og straffe
begaaede Forbrydelser. Det er dette Synspunkt, som den engelske
For-fatter Carlyle giver et drastisk Udtryk, naar han siger: “Hvorfor er der
ikke et kongeligt Bibliotek i hver grevskabsby? Der er et kongeligt
Faengsel og en kongelig Galge i hver eneste.“
Saa retter da Samfundet mere og mere sin Opmaerksomhed paa
Folkeoplysningen. Og först og fremmest tager det sig af Bömeskolen.
Det tvinger, om nödvendigt, Foraeldrene til at sende deres Börn i
Skole, og det anvender store Summer paa at faa Bömene givet en saa
god Skoleundervisning som muligt.
Men dermed slaar Samfundet sig ogsaa ofte til Taals og mener,
at det har gjort sin Skyldighed. At dette er urigtigt, viser de
sörge-lige Resultater. Endnu er der en stor uoplyst Masse ogsaa f de Lande,
hvar der anvendes meget paa Bömeskolen. Og dette er ganske
naturligt. Börnene er ikke udviklet nok til at modtage en Oplysning, der
kan slarf til for hele Livet. Arbejdet maa fortsaettes i Ungdommen, ja
videre frem i Livet. Den amerikanske Biblioteksbevaegelses Förer, Mr.
Melvil Dewey, har Ret, naar han siger: “Det at skaffe sig Oplysning
er ikke noget, der vedrörer alene de unge eller alene finder Sted i
Skolen i et begraenset Kursus, hvortil Eleverne anvender det meste af
deres Dag. Det er en Sag for de voksne, som for Börnene, for Livet
saavel som for Skoletiden. Det skal tages op i Fritidens Timer og
Minutter, som den naturlige Ledsager af den regelmaessige Forretning,
af det daglige Arbejde.*
Men naar Forholdet er dette, saa forstaar man ogsaa, at Bögeme
traenger sig mere og mere frem i Oplysningsarbejdet. Bögeme er i
mange Henseender det bedste Oplysningsredskab for de voksne. Og
man forstaar, at de offentlige Bogsamlinger — Amerikaneme kalder
dem “Skoler for Voksne" — bliver en Samfundssag af den störste
Betydning, at Folk ebogsamlingen kommer til AL re ved Siden af
Folke-skolen.
Navnet /^/Adjogsamling kan give Anledning til Mistydning. Som
en Fölge af den historiske Udvikling i Europas gamle Stater med deres
sent opstaaede demokratiske Bevaegelse knytter man ofte til Begreber
som Folkeskole, Folkebade, Fo/Z^koncerter o. Ign. Forestillingen om
noget, som kun kommer de mindre vel stillede til gode. En lignende
Forestilling kommer ogsaa undertiden frem ved Udtrykket
Folkebog-samling, saa at denne alene, eller idet mindste hovedsagelig, skulde
vaere beregnet paa de daarligst stillede blandt Befolkningen. Hvis
Navnet skulde före dette med sig, maatte det hellere snarest muligt
forandres. Men der er forhaabentlig en saa bred Betydning i Ordet,
at det kan haevde sig en Plads ved Siden af Ord som Folkeliv,
Folke-skik, Folkeaand og komme til at betegne en Bogsamling, der söges
af hele Folket.
Thi vel er det naturligt, at man under Oplysningsarbejdet saerlig
vender sig til dem, der traenger mest. Men det maa ikke tabes af Syne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
