Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi har i vort hel- o g halvoffentlige Administrationsmaskineri en sken Hob
Iaekre Smaaposter, i daglig Tale kalder man dem “Ben"; man ved ikke hvad
man mest skal beundre, Bestillingernes Nemhed eller deres Vellennethed. Kunde
vi ikke lidt efter lidt, efterhaanden som disse Poster blev ledige, slaa ned paa
dem og lade dem komme til at tjene Arbejdet i vort Land, det almennyttige
Arbejde. Nu tjener de, som enhver ved, for en meget stor Del
Forsergelses-vaesenet, og for den evrige Del til at gere rige Folk endnu rigere. Det er
Poster, som man faar til sig selv, sin Familie, sine Venner eller Venners Venner,
naar man er “formaaende Mand“, eller naar man er spadseret af fra en hejere
Stilling i det offentliges Tjeneste. En del af disse Stillinger er netop Vagtposter
paa det aandelige Livs Omraade og vilde fortrinsvis passe for Aandsarbejdere,
til andre af dem kraeves kun Almensans, hvad man hyppig kunde finde hos
visse Arter af Aandsarbejdere.
De skapande själsarbetames fotfäste nedåt i samhället kan
säkerligen också förbättras. Här göres ett — med hänsyn till förf:s egen
egenskap af själsarbetare — anmärkningsvärdt medgifvande:
Den paapegede Udvikling af de brede Befolkningslags Lyst og Evne til
at optage rent sjaelelige Vaerdier i sig, kommer naeppe til at gaa rask for sig,
medmindre Aandsarbejdeme selv fyndigt og bevidst ger sig den til Opgave.
Dem og ikke Folket selv tilkommer det at arbejde derpaa, saa meget mere
som det er Aandsarbejdemes egen Skyld, at den i n der 1 i ge Vekselvirkning mellem
dem og Folket mangler. I Virkeligheden er der en Kleft, et tomt Mellemrum
mellem de skabende og det brede Publikum, saa at dette som oftest maa gere
et Spring for att faa Tag i hvad hine raekker frem. Det nytter ikke at naegte
eller förbise det. Hvor besk det end kan vaere, maa man erkende, at Kleften
er der. Den er ikke saa meget fremkommen derved, at de aandeligt skabende
og de aandeligt indviede har trukket sig bort fra “den udannede Maengde“ og
har sluttet sig sammen til en saerlig Kaste, men nok saa meget ved att de i
aandelig Henseende fremmeligaste i nele deres Liv og Arbejde har vokset sig
bort fra Folket og ikke har bekymret sig om for hvert Skri dt at drage dette
med. Saerlig de skabende har haft al deres Opmaerksomhed og mteresse
henvendt paa at komme videre, vokse videre, fodre de ny Spirer og Skud i
deres Sjaelsliv og Indsigt, sole de nysudsprungne Blade paa Tankens Trs. Det
har beständig vaeret den sidst tilkomne Erhvervelse, man talte og skrev om,
plejede og haegede, mens det bekendte, det forud givne, de tilbagelagte Tanker
og Ståndpunkter kun var med som stiltiende Forudsaetninger. Men just det,
der i de hejt udvikledes Liv staar som stiltiende Forudsaetninger, er det, der
skal tales om til Folket, som er bagefter. Det er disse stiltiende Forudsaetninger,
der skiller; de skabende og de indviede betragter dem som Selvfelgeligheder
og henvender sig til Folket med Overspringelse af dem; i Stedet for att gaa
til Folket kraever de, att Folket skal komme til dem.
Härmed är förf. inne på kritiken af det direkta
folkupplysningsarbetet, hvars omläggning efter mera psykologiskt grundade och
målmedvetna principer är det praktiska önskemål som genomgår hans
iakttagelser af “Verdsligt Aandsliv“. Den ingående och träffsäkra
karak-täristiken af folkbildningens två högkvarter i Danmark, “Hojskolen*
och “Folkeuniversitetet“ — hvartill vi senare skola återkomma — är
énsam den ägnad att göra boken uppmärksammad af hvarje
folkbild-ningsvän.
(Forts.) C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
