Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
lille Sknemont, paa hvilken dcu helligc Hubertus var
afbildet, og hamgt Marie den om Halsen.
Jeg var saa bange for, at jeg, ved at sige Noget
til denne Fortolling, skulde tomme til at udtale Et
eller Andet, som hnn maatte fole som et Angreb paa
det, der var hende dyrest og helligst, og jeg tav derfor
stille.
Men longe varcdc det dog ikke, for jeg fandt en
Lejlighed til at komme tilbage til samme Sag; hun
hsrte mig uden at indvcnde Nogct, og da nogen Tid
var gaact, tog hnn Lidscn as sin Hals og gjcmtc det
Hele ien Skuffe. Glcmt den havde hun dog ikte;
naar hnn trocdc sig cne og übcmorkct, tog hun den
imellem frcm, og trykkcde den til sine Lcrber. - Hun
fsjede sig i denne Sag, fom i alle andre, cgcmlig
tuu i det Ydre efter det Ny, fom omgav hende:
bcndcs hele Tankegang vcdblev uforandrct.
— Som Alle i min Hjemstavn, havde jeg fra
Harnsbcn af voret en flittig Kirkcganger, og mange
Ssndagc vare ikkc hengaaede, efter at jeg var kom
men her til, inden jeg fogte ttl Kirke. At
sin Vis var en gudfrygtig Natur, var jeg strax paa
det rene med, og da det tillige var mig om at gjore,
at hun faa fnart fom muligt maatte se Forstjellen
mellem den Gndsdyrkelfc, vi ovedc, og den, hun
havde varet vant til, tog jeg ikke i Betcrnknmg at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
