Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Men dct var jo stygt!" indvendtc jcg.
~Men nu cr jcg heller ikte vred lamger!" sagde
hun, ~jeg cr glad! Thi Sognefogdcns Anders kom
i dct sammc saa vcnlig hen til mig, og sfturgte, hvad
dcr var i Vejcn. Og saa var dct, jeg gra-d. Men
han sagde, at dct vel var, fordi jeg gik alcne, og
derfor vilde han nu folgc mig. — Og dct var kjont
af ham, ikke sandt Bedftcfader!"
~Icg vccd ikke, hvad jcg svarcdc, thi hcndes
Tale havdc givct mig en Del at tanikc paa. Hun
var saare stjon at sc til, og i Aand og Lcgcmc flere
Aar forud for sin Alder; det var da cj saa urimeligt,
om en Mand knndc fa-stc sine Bjne paa hendc, om
hun cnd, eftcr sine Aar, ncrppc var mcre cnd et
Barn. Jeg mente, at der kun vilde fordrcs Lidet
for at vinde hende, og med Grund frygtedc jcg for,
at hun skulde hengive sig til den Forste, der kom paa
hendes Vcj.
Der var jo imidlcrtio Intct at gjore for det
fsrste; jcg sagde Intct og lod Alt gaa, som det
kunde.
Havde hnn hos Presten, traf han hende
ofte, og de fulgtes da ad, til hen imod mit Hjem;
der bod han Farvel, og aldrig gjorde han, saa vidt
HM bekjcndt, nogct Skridt for cllers at se hende.
Hun talte ikkc om ham, lige saa lidt som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
