Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
hun heller ikke havdc sundet sand Opbyggelse, men
kun Belcrring ved Prcrstens Undervisning.
leg vced ogsaa kun een Gang, at hun kom hjcm
der fra med bcva-gei Sind. Det var en as de sidste
Gange, hun var der, at Pra-stcn havde fort alle
Konfirmanderne oft i sin Storstue og der ladet dem
synge en Psalmc til et lillc Orgel, han samme Dag
havdc faact. Marie, der havde en klar, kraftig Rost
og ellcrs plejede at synge for, kuudc deu Dag, for
talte hun sclv, ikke faa en Lyd frcm, saa overveldet
blev huu af de stjonuc Toucr, hvilke hun aldrig forhen
havde hort. ~Dct var, som Horte jeg de hellige Engle
sclu!" sagde hun, ~og saa la-ngc den dcjlige Musik
varcdc, solte jeg mig saa mrr ved Himlen, at jeg
syntes, jeg maatte knnnc rakke der op strar; men da
saa Alt forstummede, saa folle jeg mig saa megct ene
og saa langt borte fra Himlen!"
Tit og ofte vandrede vi siden i Morkningcn op
til Pnrstcgaardcn og stode stille ndcn for, naar der
blev spillet. leg havde godt af den skjenne Mnsik
llrngc ester; men Marie kunde kuu gkrdes ved den,
naar hun Horte den.
~Saa llrngc den varer/’ sagde hun, ~glcmmer jeg
Alt, det er bestemt, som om Toncrne ta-ulte for mig;
men hore de fsrst op, gaa de mig strar as Minde,
hvor gjerne jeg eud vil holdc paa dem. Man
2. Bcniditz’. Ved Ssen o« i skoven, 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
