Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Jeg stod som lynstagen af Forundring, og det
maa vel have vcrret at kjende paa mig, thi hun sagde
i det samme:
~Gwd dig dog, Bedstefader! Er dn rigtig glad,
tan du ikkc staa stille iTavshcd; du maa gjsre merc
end blot undre dig!"
~Naar jcg undrer mig," gjensvaredc jeg, ~saa er
det ilke over det, du fortcrller mig, det vidste jcg i
Forvejen; men det er over dig og din Glcrdc."
~Og jeg skulde ikke glcrdes!" raabte hun. ~Icg
stulde saa helt glcmme hans Godhed imod mig —
Fy, om jeg gjorde det!"
~Men havdc du da ikke selv sat dm Hu til
ham!" foer det mig ud as Mnndcn.
~leg! Til ham!" raabte hnn forbavset. ,Il
drig i Evighed! Jcg tenker paa ham med Tatncm
mclighcd, men hvordan stnlde jeg bare Kja-rlighed til
ham! Han staner jo ikke hojt over mig, jcg vilde jo
fole mig jcrvnbyrdig med ham, tale med ham paa
samme Maade og se paa ham med samme Bjue, som
var det cthvert andet Menneske. Naar jcg stulde
fatte Kjcrrlighed til Eu, da maatte jeg jo folc, at,
han stod hcrvet saa hsjt, at jeg ikke kunde rakke der op;
jeg maatte kunne klynge mig til ham med fast Tro
paa, at han kunde loste mig igjennem, naar Vejen
5’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
