Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
»
stokke, ad hvilke Regnm drev, midt i den ellers nsgne
Jord.
Grev Henning vendte hurtig om: et saadant
Billede havde han ikle set for. Han kom endnu mere
nedstemt hjcm, end han var gaaet ud, og gik tidlig
til Ro. Men for han lagde sig, fik Isrgen Befaling
til at sorge for, at der rcjstes et andet Hus i Stedet
for det, der nu beboedcs af Hans Vawer — det var,
efter hvad han havdc erfaret, Navnet paa Ejeren af
den Hytte, han om Formiddagen havde bessgt. Han
vilde ikte udfcrtte sig for, aftere at msde et saa trs
steslsst, nedstcmmcndc Syn.
Saa fulgte der igjen nogle Dage, i hvilke Her
ren til Skovgaard, afstrcrkket ved det fsrste Forsog
paa at bryde sin frivillige Indespcrrring ikke var uden
for Gaardcn.
Han gik op og ned i de store, ensomme Sale,
greb en Bog i Bibliothekct, for at la-gge den uaaonet
paa det forste Bord eller betragtede Billederne paa
Vcrggcn, nden at fe dem. Timevis kunde han fiddc
ved et Vindue, tromme paa Ruden og se ud i Gaarden,
hvor Stilhcden tun blcv urudt, naar en Karl med
tlaprende Tresko i Regnen styndte sig fra Stulden
til Folkestuen. Timevis kunde han i Skumringen
stirre ind i Kaminen, glemme at det var morkt, indtil
der bragtes ham Lys, og naar dette var sket, folge de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
