Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Der gik nogle Dage, det blev luleaften; Fred
og Gwde kom som Gjcrst overalt, kun ikke paa Skov
gaard. Der fad den unge Greve alene i det store
Rnm og levede den sidste Gang til Ornshoj om
igjen. Han saae atter og atter Lyset slukkes bag Ru
den, og hver Gang var det, som om han droges lcrn
gere bort fra hende, som om der lagdes en uendelig
Afstand mellem ham og det Stcd, hvor Lyset havde
skinnet, hvor hun havde vwret. De morke Pletter,
hans egne Fodtriu i Sncm, saae han tydeligerc og
tydeligere; for hans, Vje kunde de ikke udslettes.
Det var msrkt, hvorhcn han cnd saae, men udc
blinkede Sneen og Stjcrrncrne tindredc.
— Tidlig var Grev Henning oppe ncrste Mor
gcn, Inlemorgen. Det var stille, klart og sollyst, en
as de Vinterdage, da man drsmmer om Foraar.
Grev Henning gik, udeu at tale til Nogen, gjen
uem Haven ind i Skoven. Fsrst fulgte han en Sti,
men drejede saa as og sogte Aaen.
Her inde, hvor dens Lob var ganske langsomt,
var der forsvarligt Isdcrkke paa den; over det laa
igjen Sneen, hvid og jawn, saa al Isen kun et enkelt
Sted viste sig som en sort, blank Plct. Ganske lang
somt gik han hen ad Aaeu. Elletnrerue stode i Knip
per paa hver Side, og langs ad de lige, sorte Skud
laa Sneen paa den ene Side som en fast, hvid Linje;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
