Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
og Mærket opsat Saaledes forberedt rykkede man mod hinanden,
og begyndte Slaget med Kastning af alle Slags dertil tjenlige
Vaaben. Var man kommen Fienden nær nok, huggede man sig fast
med Stavnljaaer og Baadshager. Der kjæmpedes nu fra Stavnene
paa begge Sider, indtil man fra et eller andet Skib saae sig istand
til at entre og overmande et fiendtligt; dette kappedes da los fra
Linien, og man stræbte paa denne Maade at naae Høvdingeskibet,
hvor altid den meest haardnakkede Modstand var at vente.
Saalænge Kampen var uafgjort, var det af Vigtighed for begge Parter
at holde sine Skibe samlede, men heldte Seieren til den ene eller
den anden Side, søgte den Tabende altid at kaste sine Fartøier
los, for at disse enkeltviis kunde redde sig. Dette søgte dog igjen
Fienden af al Magt at hindre ved at holde fast med Hager
og Stavnljaaer.
Til Krigslist tog man ofte sin Tilflugt; ofte maskeredes
Langskibene ved at Masterne bleve nedtagne, Siderne overhængte med
Presenninger o. s. v., Mandskabet holdt skjult og kun faa Aarer
benyttedes, indtil man var kommen den uforberedte Fiende paa
tilstrækkeligt nært Hold. Undertiden brugtes det at lægge sig
under en skovbevoxet Strand, og tildække Skibene ganske med Løv
og Buske; paa denne Maade lykkedes det ofte enten at undgaae en
sig nærmende overlegen eller at overrumple en underlegen Fiende.
Efter dette Sammendrag af Sagaernes ufuldstændige
Beretninger og af de Slutninger, som Fortidslevninger berettige til,
angaaende Nordboernes Krigsførelse tilsøes, deres Skibe og Vaaben,
skulle de vigtigste Tog og Krigsbegivenheder kortelig omtales.
De Danskes og Norskes Tog gik hovedsageligt vesterud, ihvorvel
vi ogsaa finde Folk fra begge Lande, navnligt Norske, paa Tog til
Rusland. De Svenskes Færder gjaldt hovedsageligt Østersøens
Bredder; ialfald synes de ikke i større Skarer at have deeltaget i
Togene over Nordsøen. Medens Danerne stiftede Riger i England
og i Forening med Nordmænd nedsatte sig i Normandie, og medens
Nordmændene satte sig fast paa Irland, de skotske Øer, Færøerne
og Island, stiftede fornemmeligt svenske Krigere Eiger i Gardarike
eller Rusland. Af de Folkeslag, som de nordiske Krigere kom i
Berørelse med under disse Tog, benævnedes de forskjelligt.
Saaledes kaldtes de af Saxer og Franker Nordmænd eller Nordmanner,
fordi de kom fra det dansk-norske Rige i Sønderjylland. Af
Englænderne kaldtes de Daner, fordi de store Erobringstog til
England udgik fra Danavældet, under danske Konger og Høvdinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
