Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Hellige og Erik Eiegod i mange Slag over Venderne, og Valdemar
den 1ste fratog dem paa et seierrigt Tog Øen Rygen. Den danske
Flaade var paa denne Tid stor og mægtig; i 1196 kunde der
saaledes udbydes 860 Skibe til Leding, og den Flaade, hvormed
Valdemar den 2den foretog sit store Tog til Liefland i 1219, skal have
talt 1000 Skibe med 67000 Mands Besætning. Uheldigere var Erik
Plougpennings i 1246 foretagne Tog til Lybeck for at kue de
mægtige Hansestæder; hans Forehavende mislykkedes, idet Flaaden fra
Visby i Forening med den svenske undsatte Lybeck, og nødte ham
til at hæve Beleiringen af Byen. Under Valdemar Atterdag var
den danske Flaade stedse seierrig; den erobrede Gotland, indtog
dets Hovedstad, den mægtige Hansestad Visby, og slog 1361 i
Øresund Norges, Sveriges og Hansestædernes forenede Flaader,
hvilke tidligere havde plyndret Kjøbenhavn, og nu beleirede
Helsingborg. I dette Slag siges Krudtet først at have været brugt i
Norden, idet Kongens Søn Christopher skal være bleven saaret ved
Skudvaaben. Dog er dette meget usikkert.
Blandt de Svenskes tidligere Tog fortjener at mærkes, at den
svenske Kongesøn Styrbjørn paa et saadant erobrede Jomsborg, og
som tidligere nævnt maaskee retteligst bør ansees som Stifteren af
Jomsvikingernes navnkundige Forbund. Ilde maatte det imidlertid
staae til med det svenske Forsvarsvæsen i 1188; thi Esther og
Russere kunde med en stor Flaade ustraffet herje og plyndre de
svenske Kyster, og endog trænge lige ind i Malaren, hvor Sigtuna
aldeles ødelagdes. Denne Begivenhed foranledigede imidlertid
Anlægget af Stockholm, og bragte de Svenske til at tænke paa sin
Hær og Flaade. Denne kom ogsaa saaledes istand, at Birger Jarl i
1249 kunde foretage et seierrigt Tog mod Tawasterne, ligesom Marsk
Thorgils Knutson omkring 1293 med 111 Skibe gjorde tvende Tog
mod Kareler og Russer, paa hvilke han indtog Fæstningen Kexholm
ved Ladoga-Søen, anlagde Fæstningen Landscrona ved Newaens
Bredder, og tilføiede Fienden betydeligt Tab. Men med Thorgils
Knutson forsvandt ogsaa den svenske Sømagts Anseelse for lang
Tid, og Riget var udsat for Overlast af fremmede Skibe. Sverige
havde saaledes ingen Flaade at stille imod Victualiebrødrene, der
søgte at undsætte Stockholm, som endnu var den i Slaget ved
Fal-køping fangne Kong Albrechts Sag tro. Storme adsplittede
imidlertid Vitalianernes Flaade, hvis Skibe derefter droge ud paa
Sørøveri, og i 1393 og følgende Aar slemt herjede saavel Sveriges
som Norges og Danmarks Kyster. I 1394 opnaaede dog disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
