Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
af Betydenhed (260 f. Chr.) paa Kysten af Mylæ anførte Duilius
selv den romerske Flaade; hans Maskine, ukjendt for
Carthageni-enserne, gjorde god Nytte, og disse sidste maatte trække sig
tilbage med et Tab af 50 Skibe.
Men anderledes gik det ved Drepanum (nu Trapani) i Sicilien
249 f. Chr., hvor Carthagenienserne under Adherbal undgik Striden
paa klods Hold. Romerne under Claudius Pulcher og Publius
Junius søgte her med en langt overlegen Styrke at overrumple
disse, der imidlertid itide opdagede Fienden, ved hurtige og kloge
Manøvrer naaede aaben Sø, og herfra gjorde Anfald paa de
romerske Skibe, hvoraf nogle drev iland, andre erobredes og Resten
maatte trække sig tilbage.
Efterat Romeren Lutatius Catulus i 241 f. Chr. ved de
ægadiske Øer havde seiret over en dobbelt saa stærk carthageniensisk
Flaade, sluttedes den første puniske Krig. Begge Nationer
benyttede Freden til yderligere at udvikle deres Mariner, og vi finde,
at Romernes Flaade forøgedes til 330 Skibe med 40000 Mands
Besætning medens dog Carthageniensernes endnu var større. Under
de følgende puniske Krige forefaldt ingen Søslag af Betydenhed,
og med den sidste af disse udgik ogsaa Carthago af de
uafhængige Staters Tal.
Derimod hævede Romernes Sømagt sig, og Meget gjordes for
samme under Cæsar. Den vigtigste Vaabendaad tilsøes, som
Historien opbevarer fra denne Periode, er Octavians store og i
sine Følger saa vigtige Seier over Antonius i Slaget ved Actium i
Acarnianien Aar 31 f. Chr. Imidlertid skyldte Octavian mindre
List og Tapperhed sin Seier over Antonius end dennes Lidenskab
for Ægyptens skjønne Dronning Cleopatra. Denne, indstævnt af
Antonius for at retfærdiggjøre sig angaaende sit Forhold mod
Cæsars Mordere, opbød alt for at besnære ham. Udrustet med
en overordentlig Skjønhed drog hun ham imøde paa et Skib, hvis
Agterdeel var belagt med Guld, hvis Seil vare purpurfarvede, og
hvis Aarer vare af Sølv. Al Manøvre udførtes ombord efter
Musik; prægtigt klædt og med de Attributer, som tillægges Venus,
sad hun selv agterud, medens Vellugt spredte sig rundt om hendes
Skib. Antonius, der blev indbuden ombord til Aftensmaaltid, fandt
denne Pragt endmere forhøiet ved Glandsen af en Mængde Lamper,
anbragte rundt om paa Skibet, fængsledes aldeles af den skjønne
Dronning, og styrtede derved baade sig selv og hende tilsidst i
Fordærvelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
