Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Fæstningsværker hindrede harn i at vove noget Angreb. Herfra
begave Hollænderne sig til de canariske Øer, som de heijede og
plyndrede, videre langs Landet til Guinea-Kysten, hvor St. Thomé
erobredes. Det var endogsaa deres Hensigt at gaae ligetil
Brasilien, men Sygdomme, foranledigede ved det usunde Climat, satte
en Grændse for deres Tog; Admiralen var det første Offer, og kun
Fjerdedelen af Besætningen, hvoriblandt blot to af Skibscheferne
vendte levende tilbage til Fædrelandet.
I de nærmest følgende Aar førtes Krigen hovedsageligt tilsøes
i Ostindien, hvorhen Cornelius Houtnann i 1595 havde viist
Hollænderne Veien, og hvor de under Hemskirk, Grenir og Harmoni
i Almindelighed seirede baade over Spaniere og Portugisere, hvilke
sidste nu ogsaa adløde det spanske Scepter. I 1602 oprettedes i
Holland et ostindisk Compagni med udelukkende Ret til at drive
Handel i denne Deel af Verden.
I de europæiske Farvande forblev man imidlertid heller ikke
ledig. I 1607 udrustedes i Holland en Flaade paa 26 Skibe under
Commando af den fra Ostindien navnkundige Hemskirk. Denne
begav sig til Lissabon, som han agtede at opbrænde, men,
underrettet om at nogle spanske Skibe laae i Gibraltar-Strædet for at
opsnappe alle fra Levanten kommende hollandske, besluttede han
at forstyrre Fiendens Planer. Han fandt en spansk Flaade paa
21 Skibe under Admiral Avila liggende i Bugten ved Gibraltar.
Han besluttede at anfalde dem, medens de laae tilankers, og
ordnede sin Angrebsplan saaledes, at hvert af de to spanske Flagskibe
skulde entres af to hollandske. Den 25de April om Middagen
styrede Hollænderne ned mod "Fienden, men denne kappede, og lod
sig sakke længere ind mod Land, hvorved vel Angrebsplanen noget
forstyrredes, men Kampen dog ikke blev opholdt. Hemskirk lagde
paa Siden af den spanske Admiral, og en Kamp paa Liv og Død
begyndte; den hollandske Admiral mistede Benet ved en
Kanonkugle, og døde kort efter, men denne Begivenhed blev paa hans
Befaling holdt hemmelig for Mandskabet, og Striden fortsattes
desmere haardnakket, som Spanierne havde faaet 300 Mands
Forstærkning. Dog, omringet af 3 fiendtlige Skibe, maatte den tapre
Avila endelig stryge, og forlangte Pardon; denne nægtedes ham
umenneskeligt nok af Hollænderne, og de overblevne Spaniere
styrtede sig i Havet, hvor Størsteparten druknede. Hollænderne
toge nu Skibet i Besiddelse, men havde ei bemærket, at under Dæk
havde skjult sig en stor Mængde spanske Soldater, for hvem det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
