- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
81

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

Svenske, som havde erobret Fæstningen, rettede dennes Kanoner
mod ham, og opfordrede ham til Overgivelse. Men Bredal vilde
Intet høre herom; under den vedholdende Ild fra Fæstningen holdt
han tappert Stand, og overøste, for at forebygge Entring, sine
Skibssider med Vand, som i den strenge Kulde forvandledes til glat Iis.
Forgjæves gjorde de Svenske flere Angreb paa ham; de udrettede
Intet, og endelig lykkedes det Bredal at skjære sine Skibe ud
gjennem Isen, til de vare udenfor Fæstningens Skudvidde. Da
Farvandet siden blev aabent, bragte han sine Skibe velbeholdne til
Kjøbenhavn; selv belønnedes han for denne vakre Daad med at
avancere til Viceadmiral.

Freden til Roeskilde 1658 gjorde for en kort Tid Ende paa
Fiendtlighederne; den svenske Konge angrede imidlertid, at han
ikke havde benyttet Omstændighederne til end yderligere at ydmyge
Danmark. Han brød derfor Freden, indskibede sine Tropper i Kiel,
og førte dem paa sin Flaade over til Corsøer. Snart stod han
atter for Kjøbenhavn, hvor Bestyrtelsen over Svenskernes uventede
Tilbagekomst var forfærdelig. Dog, opmuntrede af sin høisindede
Konge, beredte Kjøbenhavnerne sig paa det heltemodigste Forsvar. Det
havde lykkedes Admiral Wrangel at indtage Kronborg, hvis Kanoner
nu benyttedes mod den beleirede Stad. Hovedstyrken af den
dansknorske Flaade laae oplagt i Kjøbenhavn, Forsvarsvæsenet var i slet
Stand, og Danmark haabede ene paa Frelse af den hollandske Flaade.
Medens man ventede denne, forsvarede Kjøbenhavnerne sig kjækt,
og Beleiringen havde kun liden Fremgang. Flere Udfald gjordes,
og ved et af disse lykkedes det de Danske at ødelægge en fiendtlig
Transportflaade, der skulde overføre Tropper til Amager. Endelig
viste den hollandske Flaade sig udenfor Sundet, og gik tilankers
udenfor Lappen. Den var udmærket vel udrustet, og bestod af
35 Krigsskibe samt en Mængde Transportfartøier med 2000 Mand
Tropper ombord. Admiral Jacob von Wassenaer Opdam førte
Commandoen, og under ham Admiralerne Witte og Floritz. Uagtet
ikke uventet, var denne Flaades Ankomst meget ubeleilig for de
Svenske. Admiral Wrangel foreslog at gaae ud mod Hollænderne,
og levere dem Slag. Hans Flaade bestod af 44 Krigsskibe, og han
ventede at seire med denne overlegne Styrke. Dog denne Plan
fandtes for dristig; det blev besluttet, at Flaaden skulde holde sig
under Beskyttelse af Kronborgs Kanoner, og der afvente Opdam.
Desuden meente man her at have denne under en dobbelt Ild baade
fra Helsingborg og Kronborg. I 5 Dage ventede den hollandske

6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free