Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Imedens Alt dette foregik, og Prindsen af Parma ligeledes
sammendrog en Armee i Nederlandene for i Forening med
Flaaden at gaae over til England, havde Elisabeth, ført bag Lyset ved
Philips Forligsforslag, ikke gjort meget betydelige Forberedelser for
at modstaae Anfaldet. Men Enthusiasmen blandt Nationen var saa
stor, at hun snart saae sig i Besiddelse af en anseelig Flaade; selv
havde hun kun 28 Skibe, men Adelen udrustede 43, og London
alene leverede 30.
Saaledes bestod den engelske Flaade, da den spanske i Mai
Maaned 1588 ståk i Søen, af omtrent 100 Skibe under Overbefaling
af Lord Howard af Effingham. Denne Mand havde vel ingen stor
Erfaring tilsøes, men han var iøvrigt en meget dygtig Anfører, og
havde under sig til Raad og Bistand saadanne navnkundige Mænd
som Drake, Hawkins og Frobisher. ^
Allerede strax efterat den uovervindelige Armada havde
forladt Lissabon i Mai Maaned, adsplittedes den paa Høiden af Cap
St. Vincent af en heftig Storm, som nødte den til at løbe ind til
Coruna for at reparere. Allerede troede Elisabeth, at Faren var
over for dette Aar, og vilde af Sparsommelighed lade sin Flaade
aftakle, men Lord Howard erklærede, heller end at dette skulde
skee, at ville holde den ude paa egen Bekostning. Armadaen kom
ogsaa samme Aar i Søen, og styrede for Canalen; her aabnede
Medina Sidonia sine Ordres, som lød paa at forene sig med
Hertugen af Parmas Transportflaade og sammen med denne løbe ind
i Themsen, og angribe London. Tvertimod sin Viceadmirals Raad,
som vilde, at han strax skulde gaae til Plymouth, og der søge at
overrumple den engelske Flaade, besluttede Medina Sidonia at
fortsætte Seiladsen. Herved fik Englænderne Anledning til at løbe
ud fra Plymouth, og angribe den fiendtlige Arriergarde. Med sine
lette Skibe kunde den engelske Flaade stadigt forurolige Spanierne,
og inden disse naaede Calais, havde de allerede ved disse stadige
Skjærmydsler mistet adskillige Skibe, der enten vare oplrændte,
ødelagte eller erobrede.
Ankommen paa Høiden af Calais, opfordrede Medina Sidonia
Hertugen af Parma til at komme ham til Hjælp, men denne vægrede
sig, da han ikke kunde stille sin Armee blot, og den spanske Admiral
besluttede sig derfor til at ankre ved den franske Kyst, Dette var
en uforsigtig Beslutning; thi de Engelske sendte om Natten 8
Brandere ned paa den fiendtlige Flaade, hvilket saaledes
forskrækkede Spanierne, at de kappede sine Touge, ragede ombord hinan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
