- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
111

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111

Skibe samlede. I de to følgende Dage var Veiret saa tykt og
taaget, at Intet af Betydenhed blev udrettet, uagtet Flaaderne ofte
vare hinanden isigte. Men endelig den 22de om Morgenen kom
den engelske Flaade Fienden saa nær, at den nødte dennes
Admiralskib til at landsætte og kappe Masterne. De fleste øvrige løb
ind til Gap la Hogue. Sir George Rook detacheredes ind for at
ødelægge disse, hvilket ogsaa trods Tourvilles tapre Modstand
tildeels lykkedes. 12 franske Skibe bleve ødelagte ved La Hogue, 2
ved Cherbourg og 1 ved Galet foruden nogle Brandere og 4 Skibe,
som tabtes allerede i den første Dags Kamp. Englænderne mistede
intet Skib, ihvorvel de flk adskillige betydeligt beskadigede;
Hollænderne lede kun høist ubetydeligt. Det berettes, at Jacob den
2den, som var Vidne til dette Slags Udfald, blev saa henreven af
Beundring over de engelske Søfolks Djervhed og Tapperhed, at.
han, uanseet at disse ødelagde lians Forhaabninger om atter at
komme paa Thronen, udraab te: „Det er kun mine brave
Englændere, soin ere istand til saadanne Bedrifter." Det var Udfaldet af
dette Slag, som gav den første Iclee til Anlæggelsen af
Krigshavnen i Cherbourg.

Uagtet det betydelige Nederlag, de franske Vaaben her havde
lidt, havde Ludvig den 14de Skjønsomhed nok til at yde Tourville
fuldkommen Retfærdighed for den udmærkede Tapperhed, han
havde viist. Han gav ham det følgende Aar Befalingen over en
betydelig Flaade, med hvilken ogsaa Tourville tilføiede den engelske
Handel betydelig Skade navnlig ved udenfor den spanske Kyst at
erobre og brænde en betydelig Convoi, der ledsagedes af 27
Krigsskibe, af hvilke to bleve erobrede. I det Hele paaførte
Franskmændene i dette Tidsrum den engelske og hollandske Handel
betydelige Tab; Kapervæsenet dreves i en stor Udstrækning, og
Navne som Jean Bart, Forbin og Du Guai-Trouin bleve bekjendte
i denne Bedrift. Dog indskrænkede de sig ikke hertil; den
sidstnævnte gjorde sig saa bemærket, at han udnævntes til Captain i
Marinen, fra hvilken Grad han snart steg til høiere Poster. I 1696
udførte han en Bedrift , som vel ikke havde nogen væsentlig
Indflydelse, men dog fortjener nærmere Omtale.

Han havde, for at møde en under Escorte af 3 Krigsskibe fra
Bilbao kommende hollandsk Handelsflaade, forladt Brest med 3
Skibe, St. Jaques des victoires paa 48, Sans-Pareil paa 42 og
Leonore paa 16 Kanoner. Efter faa Dages Forløb opdagede han
ogsaa denne Flaade, og fandt, at dens Escorte bestod af 2 Skibe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free