- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
127

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

vandte, hvilket ogsaa lykkedes. Nu vendte ogsaa Englænderne,
og Kampen fortsattes, dog uden noget afgjørende Resultat. Vel led
det engelske Admiralskib saameget, at Mathews om Aftenen saae
sig nødt til at flytte sit Flag ombord paa Russel, men det spanske
Chefsskib havde ikke lidt mindre, og var nær bleven sprængt i
Luften af en Brander. Den senere saa berømte Hawke, Chef for
Berwick, erobrede det spanske Skib Pader, en Prise, som dog igjen
fratoges ham af Franskmændene. Den følgende Dag saaes atter
den combinerede Flaade i Læ med sine havarerede Skibe paa
Slæb; Engelskmændene jagede dem, og fratoge dem atter Skibet
Pader, som opbrændtes, — det eneste Skib, som blev ødelagt i dette
Slag. Om Natten laae begge Flaader bi, og vare hinanden
isigte endnu den følgende Dag, men ingen videre Fiendtligheder
forefaldt Mathews løb ind til Port Mahon. og sendte Lestock til
England for at faae hans Forhold undersøgt, men denne bragte ved
sin Hjemkomst en Contraanklage istand mod Mathews, som ogsaa
hjemkaldtes, og begge Admiraler stilledes for en Krigsret. Tvertimod
hvad man skulde troe fik Mathew Skylden for de Feil, som vare
begaaede, og blev dømt til at casseres; Kongen nægtede imidlertid
at stadfæste Dommen, og en retfærdigere Efterverden har frikjendt
Mathews, men derimod erklæret Lestock skyldig. Denne sidste havde
for Retten erklæret, at Misforstaaelse af Signalerne havde været
Grunden til, at han var saa langt agterud, men det synes afgjort,
at hans Forhold hidrørte fra Iversyge og ond Villie mod den
befalende Admiral. Mærkeligt nok reiste ogsaa den spanske
Admiral Navarro ved Hjemkomsten Klage over sin Overbefalingsmand,
og denne havde tilfølge, at Le Court mistede Commandoen over
Flaaden.

Foruden denne Kamp forefaldt i denne Krig Intet af
Bety-denhed i Middelhavet, hvorimod adskillige Expeditioner foretoges
til de amerikanske Colonier. Disse vare dog tildeels uvæsentlige,
medens de Affairer, som forefaldt mellem Admiral Anson og
Monsieur de la Janquiere og mellem Admiral Hawke og Monsieur de
l’Etendiere ikke ere uden Interesse. Den førstnævnte Admiral
stødte under en Krydsning udenfor Cap Finisterræ med 13 Skibe
og nogle Fregatter i Mai 1747 paa en fiendtlig Flaade paa 38
Seilere, hvoraf de 9 formerede Slagorden, og beredte sig til
Forsvar, medens dé andre søgte at undkomme ved Flugten. Anson
heiste Signal til almindelig Jagning, udvexlede i Forbigaaende
nogle Lag med de agterste Skibe, som han forøvrigt overlod til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free