Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Fregatter, 7 Snauer og 5 Brandere udgjorde Resten af den
dansknorske Styrke, samledes paa Kjøgebugt, men i temmelig maadelig
Forfatning; et af Linieskibene havde Nødmaster, og paa to andre
vare Spryd og Fokkemast beskadigede. Ligeledes havde den
med-givne Proviant været daarlig, og omtrent ll7 af Besætningen var
deels paa Grund heraf, deels paa Grund af andre Omstændigheder
saa syge, at (le ei kunde gjøre Tjeneste. Den dansk-norske Flaade
laae tilankers paa Kjøgebugt, da den den 4de October 1710 om
Formiddagen fik den svenske Flaade isigte; denne var netop løbe nud
fra Carlskrona, commanderedes af Generaladmiral Wachtmeister,
og bestod af 21 Linieskibe samt endeel Fregatter og mindre Skibe.
Da de Dansk-Norske fik denne Flaade isigte, kappede de sine
Touge, og søgte at formere Linie nordostefter, samt komme til Luvart
af Fienden. Krydsningen i dette Øiemed gik imidlertid kun
langsomt, da Vendingerne paa Grund af den stive Kuling maatte skee
for Vinden; der udspandt sig da en Fægtning mellem nogle af de
svenske Skibe og det dansk-norske Linieskib Dannebrog, Normanden
Captain Huitfeldt. Strax i Begyndelsen af denne udbrød Ilden i
dette Skib, og efter omtrent 1 Times Forløb, i hvilken det fortsatte
Kampen, sprang det i Luften med sin hele Besætning. Man har
bebreidet Huitfeldt, at han ikke søgte at redde sit Mandskab ved
at landsætte Skibet, men dette kunde neppe skeet paa anden Maade
end ved betydeligt at udsætte den øvrige dansk-norske Flaade.
Han var nemlig til Luvart , og kunde kun naae Land ved at
passere gjennem den dansk-norske Linie i Læ og en betydelig
Coffar-diflaade, som laae længere inde. — Imidlertid var Kulingen tiltaget
saameget, at underste Batteries Porte maatte lukkes; to svenske
Linieskibe dreve paa Grund syd for Dragøer, og begge Flaader
saae sig om Eftermiddagen nødt til at ankre omtrent 1 Miil fra
hinanden. Det lykkedes de Svenske Dagen efter at bjerge
Mandskabet paa de to strandede Skibe, som de derpaa opbrændte.
Under de Par paafølgende Dages blæsende Veir kunde Intet
udrettes, dog bemægtigede Wachtmeister sig en Deel Transportskibe,
som uvidende om den svenske Flaades Nærværelse seilede lige ind
iblandt dens Skibe; den 7de lettede han, og gik tilbage til
Carlskrona, medens den dansk-norske Flaade kort efter vendte tilbage
til Kjøbenhavn.
Pesten i Carlskrona hindrede det følgende Aar Svenskerne fra
at udruste sin Flaade, og de Danske havde saaledes Tid til at
arbeide paa Istandsættelsen af sine Skibe. Ogsaa udrustedes dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
