- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
172

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

teredes Jernkabysser istedetfor de hidtil brugelige i Lasten
opmurede Ildsteder. For Skibenes Bemanding sørgedes ved i Aarene
1739—41 at oprette de Indrulleringsanordninger, som lige til den
sidste Tid have været gjældende. Den dybe Fred, hvori Rigerne
under denne Fyrstes Regjering havde at glæde sig, forhindrede
Flaadens Deeltagelse i Krigsbegivenheder; af Udrustninger i
fiendtlig Hensigt foretoges kun en mod Hamburgerne i Nordsøen 1734,
en mod Algier i 1746, hvilken havde en Tractat tilfølge, og
endelig en støn-e 1743 i Anledning af Thronfølgervalget i Sverige.

Efterat de italienske og tyrkiske Galeier i det 16de og 17de
Aarhundrede havde gjort sig navnkundige i Middelhavet, troede
man, at deres Indførelse maatte være nyttig ogsaa i Norden.
Adskillige saadanne havde derfor været byggede i Slutningen af det
17de og Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, men det befandtes,
at de ei vare Søfartøier og kun med Fordel kunde benyttes i en
beskyttet Skjærgaard. De antoges saaledes særdeles anvendelige
paa den norske Kyst, og et Galeiværft var derfor indrettet ved
Staværn, hvor Fæstningen Fredriksværn anlagdes 1750. En
sildigere Periode fandt imidlertid, at Galeierne vare altfor
kostbare og krævede for stor Besætning i Forhold til den Nytte de
gjorde, idet f. Ex. en Galei, bestykket med 4 Tolvpundigere og 5
Smaastykker, krævede 185 Mand, medens Fregatten Hvide Ørn, med
22 Tolvpundigere og 8 Sexpundigere, kun behøvede 170 Mands
Besætning. Galeierne kom saaledes efterhaanden ud af Brug, og man
bestemte sig senere for en Efterligning af de svenske Kanonchalupper.

Efter Syvaarskrigens Udbrud sværmede engelske og franske
Kapere om paa alle Have, og de skandinaviske Magter bleve
derfor enige om, til sin Handels Beskyttelse at forene sig i en
saa-kaldet bevæbnet Neutralitet, der afsluttedes den 12te Juli 1756.
Da imidlertid Sverige udgjør den ene contraherende Part i de til
Følge heraf trufne Foranstaltninger, er det nødvendigt at betragte
dette Riges Søkrigshistorie og dets Flaades Tilstand i den Tid,
som ligger imellem Freden til Fredensborg og disse combinerede
Udrustninger til Handelens Betryggelse.

Vel havde Sverige i 1720 afsluttet Fred med Danmark og
Preussen, men Krigen fortsattes fremdeles mod Rusland. I dette
Rige havde Peter den Store stadigt med megen Forkjærlighed taget
sig af Flaadens Anliggender, og paa denne Tid bragt den op til
den ærefrygtindgydende Styrke af 30 Linieskibe og 200 Galeier.
Han havde selv tjent sig igjennem alle dens Grader, og fandt det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free