Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-178
ved Kanonerne, en Forholdsregel, der var i høi Grad besværlig for
den ved Sygdom meget svækkede Besætning. Feberen havde
nemlig bortrevet 16 af denne; 13 andre, hvoriblandt
Næstcommande-rende, den kjække Steen Andersen Bille, vare efterladte som Syge
paa St. Thomas, og ombord vare 32 utjenstdygtige, saa at kun 160
havdes til Tjeneste. Den følgende Morgen var man nødt til at
skyde paa Kaperen for at faae denne til at ijerne sig, men faa
Timer efter kom han atter tilbage, ledsaget af 2 andre. Kaperfregatter,
hvilke i Forening med den første havde 60 Kanoner - og 12
Hau-bitzer. Efterat Englænderne paanyt havde forlangt at visitere
Con-voien, og atter vare blevne afviste, besatte de to af Koffardiskibene,
som vare komne agterud, og Schøning lod Ilden aabne imod dem.
Hans Stilling var imidlertid ufordeelagtig; det var næsten Stille, og
Bornholms Bredside kunde ikke bringes til at bære paa Fienden,
hvorimod denne under en heftig Ild med Lethed manøvrerede ved
Hjælp af sine Aarer, og ofte kunde skyde den danske Fregat
langskibs. Dog fik denne saagodtsom ingen Skade hverken paa Skrog
eller Takkelage, ligesaalidt som den havde Døde eller Saarede.
Desuagtet strøg Schøning efter en halv Times Fægtning Flag og
Vimpel, ikke, som han senere forklarede, for at overgive Fregatten,
men for at tilkjendegive, at han ikke længere vilde modsætte sig
Visitationen. Kaperne bemægtigede sig nu Convoien. og førte den
til St. Kitts, medens Bornholm fortsatte Reisen til St. Thomas.
Schøning paadrog sig for sin Handlemaade den skarpeste Daddel,
sattes under Tiltale, og dømtes til at casseres. Den fungerende
Næstcommanderende. som havde samtykket i at nedhale Flaget,
degraderedes til Matros paa et Aar, og de øvrige Officierer bleve
irettesatte. Det oplystes under Forhørene, at Schøning ikke havde
anvendt alle Hjælpemidler for at komme til at kjæmpe i en bedre
Stilling; Br. Ræerne vare saaledes ei engang optagne, og man
havde ikke ved Bugsering med Baade forsøgt at svinge Bredsiden
mod Fienden.
Det var som denne Fregat stedse skulde friste en uheldig
Skjæbne; i 1781 afsendtes den med ny Besætning fra
Kjøbenhavn til Vestindien, mon mistede i haardt Veir i Spanske-Søen
baade Spryd og Fokkemast, og maatte søge Havn i Irland. Chefen
døde her, og Skibet vendte tilbage til Kjøbenhavn, hvorfra et andet
Skib udsendtes i dets Sted. To Aar senere gik Linieskibet
Indfødsretten tilgrunde paa Hjemreisen fra Trankebar uden at man
nogensinde hørte naar, hvor og hvorledes; den sidste Tidende, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
