Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-203
Seent om Høsten skede storartede Rustninger i alle Frankrigs
Havne for at oversende Forstærkninger og Fornødenheder til
Vestindien, hvor Grev Grasse høiligt tiltrængte saadanne. Grev
Vau-dreuil fik Befaling over den Escadre, som skulde convoiere
Trans-portflaaden, medens Grev Guichen ligeledes skulde deeltage i
Expeditionen, og den ostindiske Flaade skulde lølge med saalangt som
det for dens Sikkerhed var nødvendigt. Den engelske Regjering
havde faaet Kundskab om, hvad der forberedtes i Frankrig, og
havde ogsaa afsendt Forstærkning til Vestindien, men man kjendte
ikke den fra de fiendtlige Havne udrustede Styrke, og dette kunde
have kommet England dyrt at staae, saafremt Commandoen over
den Escadre, som sendtes ud for at opsnappe Cönvoierne, var givet
til en anden Mand end den dygtige Admiral Kempenfelt. Denne
Admiral, en Søn af den i engelsk Tjeneste indtraadte svenske
Oberste-lieutenant af samme Navn, afgik fra England i December Maaned
med 12 Linieskibe og 5 Fregatter for at bemægtige sig Fiendens
Con-voier og anfalde deres Bedækning. Fienden var ham betydeligt
overlegen, men da han om Morgenen den 12te December fik nogle af
hans Skibe isigte, var han uvidende herom, og gav Signal til at jage.
Det blæste meget friskt, Säcl rit han hurtigt nærmede sig Fienden,
og saae, at denne laae vestover med flere Linieskibe, som holdt
paa at rangere sig i Slagorden i Læ. Kempenfelt troede nu at
kunne afskjære en Deel af Convoien, forcerede derfor med Seil, og
trængte sig ind i denne; mange af Skibene strøge sine Flag, men
Natten hindrede Englænderne i at tage dem alle i Besiddelse.
Det franske Skib Triomphant, som var i Følge meel Convoien,
passerede tæt forenom den engelske Leder paa sin Vei for at forene
sig med sin Flaade; det engelske Skib lagde Roret haardt op,
for at undgaae at blive skudt langskibs, men kunde dog ei undvige
Fiendens Ild, hvilken imidlertid ikke gjorde synderlig Skade. Derimod
mistede Triomphant ved det Lag, som dets Modstander rettede
mod det under Tüluvningen, baade sin Storstang og sin Storraa.
Idet de engelske Skibe havde presset svært med Seil for at
afskjære Convoien, vare flere af dem komne agterud, og Kempenfelt
saae sig nødt til at vende for atter at samle dem. Da dette var
skeet, lagde han atter over paa samme Boug som Fienden. Den
følgende Dag havde han isinde at fornye Kampen, men han blev
nu var Fiendens Overlegenhed, og maatte lade sig nøie med den
Skade, han allerede havde tilføiet ham. Denne, som havde 19
Linieskibe, foruroligede ham ikke, hvorimod kort efter en svær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
